Dagsarkiv: mandag, 31. august 2009, 21:00

Dagens skriverier


Hverdagen.

Ganske lige som de tre første gange, hvor jeg også har nået at skrive et hav af små indlæg på min blog i løbet af en enkelt dag, er det bestemt ikke fordi, jeg på nogen som helst måde forestiller mig noget så tåbeligt som, at der findes bare en eneste, der gerne vil have at vide, hvilke 20 små og mindre indlæg jeg har nået at skrive i dag, men ene og alene fordi jeg gerne selv vil have et overblik over det. For dagens skriverier resulterede i følgende indlæg …

Onsdag den 01.07.2009 …
Sort strikket stumpet bluse med blonde borter

Fredag den 07.08.2009 …
Sort hæklet top

Mandag den 10.08.2009 …
Sort hæklet kuverttaske

Torsdag den 13.08.2009 …
Sorte hæklede halvhansker – åben model

Søndag den 16.08.2009 …
Sorte hæklede halvhansker – lukket model

Tirsdag den 25.08.2009 …
Billig plastik fra Østen igen

Fredag den 28.08.2009 ..
Regn og sol
Aftens menu …

Lørdag den 29.08.2009 …
En lille flyvende gæst
Hvad blev der af solen og denne lørdag ?
Aftens menu …

Søndag den 30.08.2009 …
Billig plastik fra Østen igen igen
Hvad blev der af regnen og denne søndag ?
Aftens menu …
Godnat weekend

Mandag den 31.08.2009 …
Årets sidste sommerdag
Solskin ?
Årets 12. ups !
Aftens menu …
Sommerens sidste solnedgang

Skulle der være bare en eneste, som kunne tænke sig at læse bare et af indlægene, kan dets titel bruges som et direkte link.

Aftens menu …


Hverdagen.

2009/08/31/201.jpg

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, masser af bløde løg, stegte strudsesteaks og dertil nogle skiver rugbrød, som vi jo begge to spiser til stort set alle former for varm mad.

Det er, hvad min Skat og jeg kalder for en lækker og spændende hverdags luksus, som så ikke er så dyr enda, da vi "kun" har giver 39,00 kroner for de 300 gram studsesteaks.

Årets 12. ups !


Hverdagen.

Bliver nok også årets mindste ups !

😉

For jeg kom faktisk kun til at solde for en hel rund tier, da jeg i formiddags kom til at foretage et beskedent impulskøb under mit besøg i Kvickly inde i Algade i dag. Nærmere bestemt blev det kun til disse to nøgler hvidt "Mio Babygarn" …

2009/08/31/101.jpg

… ( 50% akryl og 50% bomuld ) der var sat ned fra 21,95 kroner per nøgle til en rund femmer per nøgle. Hvilket skyldes, at der kun var de to nøgler tilbage og at butikken gerne ville af med dem.

Endnu har jeg ikke fundet ud af, hvad jeg vil bruge dem til, men mon dog ikke at det nok skal komme på et eller andet tidspunkt ?

Solskin ?


Hverdagen.

Godt nok er det endnu ikke begyndt at regne, men jeg tvivler meget stærkt på, at vi helt kan undgå at få regn i løbet af dagen, så overskyet som det efterhåndens er blevet.

Dagens solopgang over Astersvej startede ellers med at være lovenden, men desværre holdt det bare ikke, hvad det lovede.

Som den så ved cirka 6:05 tiden …

2009/08/31/001.jpg

… klokken cirka 6:10 …

2009/08/31/002.jpg

… klokken cirka 6:15 …

2009/08/31/003.jpg

… og klokken cirka 6:20 …

2009/08/31/004.jpg

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra det åbne vindue i badeværelset, hvilket var en lidt kølig affære, det det kun er cirka 11,0 plus grader udenfor lige nu her i Roskilde.

Årets allersidste sommerdag


Hverdagen.

Vi kan desværre allerede på nuværende tidspunkt af året godt mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej og at dagens længde efterhåndens er aftaget med 3:37 timer. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive langt over 6:00, før vi kan få øje på solens første spæde stråler.

På dette tidspunkt af morgen har min Skat taget hul på dagens opgaver på sit arbejde og jeg har spist min morgenmad samt drukket min morgenthe, imens jeg sad foran min computer, hvor jeg læste lidt med på en stor håndfuld af diverse blogge, som jeg dagligt følger med i.

Her til morgen har vi så i hvert fald ifølge kalenderen taget hul på den allersidste dag af dette års sommer, da efteråret officielt stater i morgen den 1. september.

Personlig håber jeg, at vi i stedet for at få et tidligt efterår kommer til at få en rigtigt dejlig lang sensommer og at dagtemperaturen kommer til at holde sig på den rigtigt side ( læs: den varme side ) af de tyve plus grader bare en lille månedes tid endnu.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg holder allermest af sommeren og foråret, men at jeg også godt kan finde noget kønt og charmerende ved både efteråret og vinteren. For det er nu kønt, når bladende på buskene og træerne skifter fra forårets og sommerens kønne grønne nuancer til de gule, orange, røde samt brune af samme slags, og en klar vinterdag med frost, hvor solen skinner fra en klar blå helt skyfri himmel kan også sangens være flot. Begge dele er dog noget, som jeg godt kan undvære et godt stykke tid endnu, for jeg har på nuværende tidspunkt simpelhen ikke haft sommer nok for i år.