I et meget letsindigt kort øjeblik kom jeg vist nok til at love jer, at jeg ville prøve på at fotografere vores hovedsalathovedes blomster, når de en gang var sprunget ud, samt at hvis dette billed eller de billeder ville blive rimelig gode, ville jeg vise jer dem.

Nu er jeg jo af den underlige opfattelse, at hvis man er letsindigt nok til at love nogen noget, så skal man altså også holde det, med mindre man altså kan komme med en virkelig god samt især brugbar undskylding for, hvorfor man ikke lige skal gøre det.

Det kunne jeg så bare ikke lige, så derfor har jeg allerede vist jer, hvor hovedsalathovedets blomster så ud, da de endelig sprang ud samt hvordan de så ud, da de var ved at afblomstre.

Derfor vil jeg så også lige vise jer, hvordan hovedsalathovedets blomster se ud lige nu, hvor de stort set alle som en er helt afblomstret …

… min Skat har lige været en tur ude på altanen for at samle frø fra dette hovedsalathoved …

… så han kan så dem til næste år. Han nøjes dog med "kun" at gemme 100 frø, da han mener, der må være langt mere end nok til næste år forbrug af hovedsalatfrø.

Jeg er overbevist om, at vi også til næste år skal have hovedsalathoveder på vores altan og jeg ved allerede nu, at vi også til næste vil nøjes med at plukke af dem, så vi kan have bare et af dem så længe, at vi også kan komme til at glæde os over dets blomster, og næster år har vi masser af frø, som vi kan så, fra dettes års hovedsalathoved.