I et meget letsindigt kort øjeblik kom jeg vist nok til at love jer, at jeg ville prøve på at fotografere vores hovedsalathovedes blomster, når de en gang var sprunget ud, samt at hvis dette billed eller de billeder ville blive rimelig gode, ville jeg vise jer dem.

Nu er jeg jo af den opfattelse, at hvis man er letsindigt nok til at love nogen noget, så skal man også holde det, med mindre man altså kan komme med en virkelig god samt brugbar undskylding for, hvorfor man ikke skal gøre det.

Det kunne jeg så bare ikke lige, så derfor har jeg allerede vist jer, hvor hovedsalathovedets blomster så ud, da de endelig sprang ud.

Derfor vil jeg så også lige vise jer, hvordan hovedsalathovedets blomster se ud lige nu, hvor de flere af dem stort set er afblomstret …

… det er dog langt fra dem alle, der er afblomstret, for mange af knopperne er endnu ikke sprunget ud …

… tænk at et salathoved kan være så smukt, hvis det vel og bemærket får lov til at gå i blomst.

Jeg er overbevist om, at vi også til næste år skal have hovedsalathoveder på vores altan og jeg ved allerede nu, at vi også til næste vil nøjes med at plukke af dem, så vi kan have bare et af dem så længe, at vi også kan komme til at glæde os over dets blomster, og næster år har vi masser af frø, som vi kan så, fra dettes års hovedsalathoved.