Arkiver

Sart orange runde hæklet mellemlægs servietter


Hverdagen, Håndarbejde.

Det er godt nok ikke ret meget håndarbejde, jeg når at fremstille lige for tiden, men er der ikke også noget om … at lidt også har ret ?

Det skyldes jo nok, at døgnet kun har 24 timer og jeg kan altså ikke både bruge tiden på at aflive en god håndfuld af diverse hængepartier ved at rydde op og så også nå at hygge mig med et håndarbejde.

I løbet af de sidste to dage tid har jeg kun nået at hækle sølede fire sart orange runde mellemlægs-servietter, hvor af den ene kan ses her …

2009/06/15/101.jpg

… de er hæklet efter en opskrift fra DMC, som jeg en gang i tidernes morgen ( ok, så en gang i slutningen af 1980-erne ) har hentet gratist hos min lokale garnbutik. Jeg har dog foretaget nogle små ændringer hist og her, blandt andret har jeg tilføjet en omgang samt trukket nogle masker fra.

Jeg har kun brugt et nøgle sart orange "Bumbo Bomuld" ( 100% bomuld ), som jeg fandt under den seneste oprydning i mit "lille" garnlager. Så nu har jeg ikke mere garn tilbage af det mærke.

Det tager mig godt og vel en times tid at hækle en af disse mellemlægsservietter og jeg har i årernes løb ved efterhåndens nået af hækle langt over 500 af dem i forskellige farver, bomuldgarns kvaliteter og dermed størrelser.