Som jeg også skrev i går morges, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

Barndommens land skal indeholde masser af glæde, latter og sang, men hvad nu hvis man under hele sin barndommen ikke får lov til at udvise nogen form for glæde, da ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – anser ens glæde, latter og sang som et bevis på, man ingen forstand har og man kun er ude på at gøre hende fortræd ?

Hvad nu hvis man aldrig nogen siden i løbet af ens barndom har fået lov til at vise nogen som helst form for følelser hverken de gode og positive eller de dårlige og negative, fordi ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – er den eneste, der må den slags og hun rummede kun de dårlige og negative af slags, men de blev så til gengæld også levet ud i overflod så det battede ?

Barndommens land skal blandt andet være befolket af en far og en mor, der overøser en med kærlighed og omsorg, men hvad nu hvis ens far stort set aldrig er hjemme, da han skal passe sit arbejde, og ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – hele tiden forlanger man skal bekræfte at man elsker hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% og hun påstår, at man ikke har fortjent hendes kærligehed, fordi man ikke elsker hende ?

Barndommens land skal være fuld af knus, kram og kys fra ens forældre, men hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – mener, det ikke er nødvendigt med fysiks kropskontakt og hun anklager din far for at være pervers og dig for at være lidelig, hvis han for eksempel krammer og nusser dig eller tage dig op på hans arm eller skød ?

Barndommens land skal være fuld af læredom og nye spændende udforinger, men hvad nu hvis man altid kun får at vide af ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – at det kan du ikke finde ud af og det er du for dum til at kunne lære ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for angst, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at hun er alvorlig syg og at hun meget snart dør, og at det er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?