Arkiver

Årets 8 "ups !"


Hverdagen.

Indtil videre har jeg været lidt halv doven i dag. For jeg brugte det meste af morgen til at skrive nogle få små "gamle" indlæg på min blog. Det vil sige indlæg fra min "lille" liste. Efter jeg havde fået hængt dagens anden maskinefuld nyvasket tøj ud på dels vingetørrestativet og dels det lille tørrestativ ud på altanen, startede jeg med at går rundt om containeren med dagrenovation, rundt om containeren med papir og derefter rundt om containeren med pap, før jeg gik ind til Roskilde station, hvorfra jeg tog bus linie 123 ud til Stof og Stil, hvor jeg kom til at foretage årets 8. ups.

Faktisk er der ikke tale om en ups og det er derfor, jeg har sat det i gåseøjne. For jeg havde allerede inden jeg gik hjemmefra, sat mig for, at jeg skulle købe 35 nøgler sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) samt to lysegule lynlåse på 20 centimeter …

2009/06/04/101.jpg

… når jeg kom ud i Stof & Stil, og det overholdte jeg, for jeg nøjes med kun at købe det. Så det blev et rimeligt billigt besøg derude i dag, for jeg nøjes med kun at bruge 367,90 kroner.

Det sorte garn er mere eller mindre øremærket til tre kommende hækleprojekter og de to gule lynlåse er det samme til to andre kommende hækleprojekter. Jeg håber, at jeg måske kan kommer i gang med samt få færdiggjorte nogle af de fem projekter i løbet af vores kommende sommerferie.

Ganske som jeg stort set altid når det, var jeg også så hurtigt under dagens besøg i Stof & Stil, at jeg kunne komme tilbage til Roskilde station på det sammen klip, som jeg havde brugt til turen derud.

Desværre viste det sig, at der var lidt over et kvartes tid til bussen ville komme i følge køreplanen, da jeg nåede hen til stoppestedet, men i stedet for at surmule over det, trak jeg min mobiltelefon op af tasken og så ringede jeg til Mor 06, som jeg så talte med, imens jeg ventede på bussen, kørte med bussen til Ro´s Torv og gik via en omvej hjem derudefra. Vi forsatte for øvrigt med at tale sammen i en lille halv times tid, efter jeg var nået hjem.

Nu har jeg så lige nået at spise min frokost, imens jeg skrev dette indlæg, så nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, for jeg skal i gang med af aflive en opvask og derefter hedder næste punkt på dagens program strygetøjet.