I virkeligheden er det jo fløjtende ligemed om et hængeparti er af lystbetonet eller praktisk art, for det er og forbliver et hængeparti lige indtil den dag, hvor det er blevet "aflivet". Fordi man endelig langt om længe har fået eller rettere taget sig overskudet og tiden til at gøre eller udføre det, som man i sin tid havde drømme, intentioner, planer samt ønsker om, og hver gang man får øje på eller på anden måde bliver opmærksom på alle ens små og mindre samt større og store hængepartier, så bliver man jo også lige gjort opmærksom på, hvor lidt man i bund og grund værdsætter sig selv og især sine egne behov.
Så længe man altid sætter alle sine egne behov, drømme, intentioner, planer og ønsker til side til fordel for andres, så misbruger samt mishandler man sig selv. Faktisk vil jeg tillade mig at skrive … at man hver gang man sætter sig selv og især sine behov, drømme, intentioner, planer og ønsker til side til fordel for dækningen af andres, vil man med mere end rette kunne sige til sig selv: "Der pissede jeg godt nok rigtigt godt og grundt på mig selv" og så længe man misbruger og mishandler sig selv på den måde, kan man ikke bebrejde eller brokke sig over, at andre misbruger eller mishandler en på lige præcist den samme måde.
Inden man får set sig om, så har man lagt alle sine egne behov, drømme, intentioner, planer og ønsker til side, fordi man hele tid har brugt alt sin energi, hele sit liv og al sin tid på at gøre noget for eller hjælpe andre med noget. Det er jo ikke vigtigt at gøre noget for eller hjælpe sig selv og da slet ikke, hvis det er noget, der er lystbetonet eller er noget, som vil få en til at føle sig bedre tilpas, og det kan jo derfor godt vente til senere og allerhelst så meget senere, at det aldrig bliver til noget.
Der er jo så bare lige det ved det, at pludseligt en dag er der simpelhen bare ikke mere energi, liv eller tid at tage af, og selv om jeg håber, at det er så visselig indrettet, at man ikke bagefter får eller har mulighed for at gøre revision over sin liv, så vil man til den tid desværre opdage … at den eneste, der ikke fik lov til samt mulighed for at sætte dagsorden for, hvad ens energi, ens liv og ens tid skulle bruges på, var en selv. For man brugte simpelhen det hele på at gøre noget for eller hjælpe andre med noget, at man bare aldrig fik nået at gøre noget for eller hjælpe sig selv med noget af sit eget.
Desværre vil man så nok også opdage, alle dem, man har haft så travlt med at gør noget for og hjælpe med noget, at de pudsigt nok ikke var i stand til at gøre noget for eller hjælpe en med noget, da man endelig fik brug for det altså ud over lige at fortælle en, at man jo bare kan skiller sig af med sine bøger, sine CDér, sine DVDér, sine broderikit, sit garn, sine hobbykit og sit stof, for alt det ville man jo have brugt til at fornøje eller glæde sig selv med og man har altså ikke behov og brug for andre former for fornøjelser samt glæder her i livet end at gøre og være noget for alle andre end en selv.
Det endnu mere pudsige ved det er, at alle de kloge hoveder, som jo synes, at det var og er tåbeligt, at man har anskaffe sig så meget som bare en eneste bog, en eneste CD, en eneste DVD, et eneste broderikit, et eneste nøgle garn, et eneste hobbykit eller et eneste stykke stof, faktisk heller end gerne vil overtage det alt sammen og gerne mere end det, for det skal jo helst ikke gå til spilde.
Hver gang jeg endelig langt om længe har fået "aflivet" et af mine mange hængepartier og så er det fuldstændigt lige meget om det er af lystbetonet eller praktisk art, så har jeg det godt rigtigt godt. For så ved jeg, at jeg dermed lige har brugt min energi, mit liv og min tid, på at gøre og været noget for mig selv og ikke for andre.