Arkiver

Farvel til nogle af planterne på altanen


Hverdagen.

Egentligt tog det ikke en gang en hel times tid fra det øjeblik min Skat og jeg gik i gang med opgaven og til vi var helt færdige med at løse den, men sådant er det jo så mange gange om ikke langt de fleste gange. Den eller de opgaver, der virker allermest uoverkommelige samt tidskrævende, er som oftes også dem, man hurtigst får klaret. Når man altså vel og bemærket først får taget sig sammen til at gå i gang med dem.

Hvad var det så, vi lige fik taget os sammen til at klare her sidste på eftermiddagen ?

Jo vi fik sagt: "Endelig farvel" til næsten halvdelen af vores planter ude på altanen. Det vil sige til de af planterne, der mere eller mindre var gået helt ud eller blomstret helt ned af sig selv, og som derfor var begyndte at se mere end både ked af det samt trætte ud.

Så nu fik vi altså lige sagt: "Farvel" til vores fem gule solsikker og de to store røde solsikker, hvoraf den ene desværre aldrig rigtigt var blevet til noget, fordi vi fik sået den for sent.

Vi fik også sagt: "Farvel" til de sidste to store hovedsalathoveder, der var gået i blomst, samt til de to små hovedsalathoveder, som vi har plukket af lige ind til en gang i sidste uge.

Dertil kommer, at vi også lige fik sagt: "Farvel" til de tre af de fire icebergsalathoveder. Det sidste iceberg-salathoved får lov til at afblomstret helt, inde vi siger: "Farvel" til det. Så vi har mulighed for at gemme frø fra det til næste år.

Endeligt fik vi også sagt: "Farvel" til brudeslørene og de fire sidste ærteplanter, der alle som en var visne helt ned. Så nu mangler vi kun at få kørt poserne med henholdvis plantedelene og den brugt jord til Kara samt en lille afvasknings opgave af alle de nu tømte sorte plastik urtepotter …

2009/08/16/001.jpg

… alle de nu tømte hvide porcelæns urtepotteskjulere …

2009/08/16/002.jpg

… samt af det grønne nu tømte plastik minidrivhus …

2009/08/16/003.jpg

… inklusiv dets låg og alle dets små urtepotter, før alle tingene kan blive sat ned i vores kælderrum, hvor de overvintre, imens min Skat og jeg med længelse venter på, det igen så småt begynder at blive forår og vi igen kan komme til at så frø, som forhåbentlig udvikler sig til livkraftige planter, som vi kan have glæde af samt fryde os over næste år ude på vores altan.