Jeg er nu desværre af den opfattelse, at hvis man i et meget letsindigt lille bitte øjeblik kommer til at love nogen noget, så skal man også holde det. Med mindre man altså kan finde på en virkelig god og især brugbar undskyldning for, at man ikke skal gøre det.

Sådant en undskyldning hverken kan eller vil jeg finde på med hensyn til at undlade at vise mine bedste fotografier frem af dagens solopgang. Så derfor kommer der her den lille billede reportage over dagens meget smukke solopgang, som jeg kom til at love jer i morges.

Dagens smukke solopgang over Astersvej klokken cirka 5:35 …

… klokken cirka 5:40 …

… klokken cirka 5:45 …

… klokken cirka 5:50 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:05 …

… klokken cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:15 …

… klokken cirka 6:20 …

… klokken cirka 6:25 …

… klokken cirka 6:35 …

… og klokken cirka 6:40 …

… som jeg dels oplevede og nød den via vinduet i henholdvis vores køkken og vores soveværelse samt jeg dels fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse samtidigt med jeg nussede lidt rundt, imens jeg lige fik klaret en god håndfuld af diverse helt almindelige små hverdagsting, som alle ligger mærke til, når man ikke når dem, og som ingen bemærker, når man når dem.