Efter min Skat og jeg havde nået at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter samtlige af dagens måltider og jeg havde været ned med skralde- spanden, gik vi en lille runde ude på vores altan, imens vi beundrede alle vores efterhåndens knap så små plantepusser.

I dag var de første fem bælge på vores ærteplanter nåede at blive store nok til, de …

… kunne blive høste. Jeg indrømmer heller end gerne, at de ikke lige frem indholdt ærter nok til, vi kunne blive mætte af dem, men nu havde vi jo også lige spist til aftens, så vi var ikke lige frem sultne.

😉

Jeg indrømmer så også heller end gerne, at vores ærter smager langt bedre end dem, man køber. Om ikke af anden årsag så fordi vi har haft mulighed for at følge deres udvikling lige fra det øjeblik, hvor vi lage en lille hel tør ært ned i lidt fugtigt jord og så frem til nu, hvor vi lige har spist årets så absolutte allerførste ærter af egen høst.