Her til morgen har jeg igen en meget irriterende tendens til svimmelhen samt medfølgende kvalme, men det er til al helt ikke lige så udbredt, som det var i går morges og det er langt fra lige så udbredt, som det var i søndags. Så jeg tillader mig at håbe, det er ved at være retur for denne gang og jeg tillader mig især at håbe, at det aldrig mere kommer tilbage.

Dagens helt enkelt og dog noget så faktastik smukke solopgang over Astersvej klokken henholdsvis cirka 4:50 …

… klokken cirka 4:55 …

… klokken cirka 5:00 …

… klokken cirka 5:05 ..

… klokken cirka 5:10 …

… klokken cirka 5:15 …

… klokken cirka 5:20 …

… samt klokken cirka 5:25 …

… som jeg gav mig selv lov til at opleve, nyde samt især fotografere den, samtidigt med jeg nussede lidt rundt og lige fik klaret en lille håndfuld af alle de der helt almindelige hverdagsmorgenting, der er med til at give både min Skat og mig en forhåbentligt rigtigt god start på denne tirsdag.