For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Sommersolhverv, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.
🙂
I dag er det Sommersolhverv og dermed er det årets længste dag, for de kommer simpelhen ikke i en større størrelse, hvis man altså tæller dem i timer, minutter og sekunder.
Sommesolhverv betyder, at det er i dag, Jordens omdrejningsakse hælder direkte ind på Solen, som på dette tidspunkt ( hvilket vil sige klokken 13:28 i eftermiddag ) passerer det højeste punkt på sin årlige vandring hen over himlen.
Kort fortalt så er dagen i dag, hvor solen stod op her i Roskilde klokken 4:31 og går ned igen klokken 21:56, med sine i alt 17 timer og 25 minutter året længste dag, i hvert fald hvis man tæller ud fra, hvor længe vi i teorien kan nyde Solens livgivende varme skråler.
Det vil også sige, at fra i morgen af går det igen mod den mørkere og koldere tid, da dagene fra og med i morgen vil aftage med cirka tre minutter og 20 sekunder per dag, indtil vi når den 22. december, der er Vintersolhverv, og derfor begynder det allerede dagen efter igen at gå i den rigtigt retning mod den lysere og varmere tid.