Arkiver

Ugens første solnedgang


Hverdagen.

Jeg har til al held fået det lidt bedre i løbet af dagen. For selv om jeg stadigvæk har en yderste ubehagelig tendens til svimmelhen og dermed også kvalme især hver gang jeg bevæger mit hoved nedad, opad eller til siden, så er det langt fra lige så kraftigt, som det var i morges, og det er meget langt fra lige så slemt, som det var i går.

Jeg føler mig dog endnu ikke helt tilbage på toppen igen og derfor har jeg taget den med ro det meste af dagen. Rent faktisk har jeg kun nået at vaske og stryge en enkelt maskinefuld tøj, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, vande alle vores potteplanter både ude på altanen samt dem inde i lejligheden, dække spisebordet, så vi kunne sidde ved det, imens vi spiste til aften, samt hjælpe min Skat med at aflive opvasken efter vores middagsmad. Der ud over har jeg rent faktisk kun beskæftige mig med at hækle på det igangværende projekt, så nu er jeg nået så langt, at det kun skal sys sammen og der skal hæklet nogle få afsluttende rækker fastmasker i halsen, så er den helt færdigt og dermed lige klar til at blive taget i brug.

🙂

Min Skat og jeg er lige ved at gøre klar til at gå i seng, og derfor har jeg lige været ude på vores altan for dels at lukke det åbne vindue, dels for at sige: "Godnat" til alle vores små plantepusser derude og dels for at fotografere dagens helt enkelt og dog så smukke solnedgang over Køgevej …

2010/06/14/201.jpg

… som den så ud klokken lige præcist 21:32, og nu vil jeg slukke for computeren og derefter er jeg den, der er gået i seng for at sove mindst fem kvarter i timen, mindre kan ikke gøre det.