Selv om min Skat og jeg sagde: "Pænt farvel og tak for en dejlig sæson" til næsten halvdelen af alle planterne ud på vores altan i søndags, så har vi stadigvæk masser af planter, vi kan fryde og gælde os over. Hvilket jeg lige har gjort, da jeg var et hurtigt lille smut ud på vores altan for at se lidt nærmere på nogle af dem via mit kamera.
🙂
Det sidste af vores icebergsalathoveder er nu nået at gå i blomst …
… det vil nu sige, at det både har endnu ikke udsprungne knopper, helt ny udsprungne blomster og helt afblomstrede blomster …
… der er faktisk sjovt at se, hvor forskellige dets blomster er alt efter hvilket stadium, de er nået til.
🙂
Det største af vores to hold Oxalis lykkekløver …
… er næsten holdt helt op med at blomstre, faktisk har det kun en enkelt blomst i dag …
… men begge hold Oxalis lykkekløver har virkeligt være langt mere end flittige til at glæde os med friske blomster hver eneste dag lige siden midten af maj måned og så kan vi vel næsten ikke tillade os at forlange flere blomster fra deres side af i år.
Derfor skulle jeg også lige have et enkelt billed af den ensomme blomst …
… det mindste hold Oxalis lykkekløver har i dag. For det gælder jo om at nyde dem, imens vi stadigvæk har muligheden for det.