Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – fortalte mig altid, at jeg var en mere end doven og ugidelig topegoist, der ikke foretog mig noget som helst praktisk, men kun tænke på at spilde min tid på fuldstændige tåbelige ligegyldigheder.

Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – var jo selv i hvert fald efter hendes eget udsagn meget flittigt og mere end hårdt arbejdende. For Mor og Far havde fordelt opgaverne sådant … så han gik på arbejdet samt tjente pengene og hun gik hjemme passede lejligheden, børnene samt især brugte pengene, som Far tjente.

Det var der også et virkelig hårdt og mere end anstrengende dags- og ugeprogram Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – udførte eller var det nu også det ?

For i det daglige nåede Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – stort set ikke så forfærdeligt meget andet end at drikke otte til ti halv liters øl plus det løse per dag, læse tre aviser per dag samt samtlige ugeblade og månedbalde, der udkom på det tidspunkt, tømme et glas med 50 opkvikkende samt et glas med 50 beroligende piller per uge og så selvfølgelige at følge med i samtlige serier på fjernsynet.

Denne enorme arbejdsindsat eller rettere mangel på sammen skyldes jo, at Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – kun vejede 65 pund. For når man kun vejer 65 pund, kan man ikke klare at foretage sig andet end lige præcist det, man har lyst til at gøre, og Mor havde ikke lyst ikke at gøre noget som helst af alt det huslige og derfor så skulle hun heller ikke gøre det, for hun vejede jo kun 65 pund !

At jeg så vejede langt mindre end 65 pund på det tidspunkt, hvor Mor allerede syntes, at det var helt rimeligt, at jeg skulle havde det fulde ansvar for ikke kun mit eget, men også for resten af husholdningens inklusiv Mors ve og vel, er vel fuldstændigt ligegyldigt og skal vel derfor heller ikke nævnes i dette sammenhæng ?

Hvordan kan en mor forvente, at et barn, der er langt yngre og vejer meget mindre end dets mor, dog skal kunne forstå, at det skal kunne klare alle de huslige ting, som dets mor, der vejer meget mere og er betydelig ældre end det, ikke kan klare ?

På et tidspunkt begyndte jeg at skrive dagbog, hvilket Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – tog som bare endnu et mere end tydeligt bevist på, at jeg dels ingen hjerne og dermed forstand havde samt dels at jeg var en mere end doven og ugidelig topegoist, der ikke foretog mig noget som helst praktisk, men kun tænke på at spilde min tid på fuldstændige tåbelige ligegyldigheder.

Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – skrev godt nok selv dagbog over hendes mere end spændende samt begivenhedrige liv og alle disse dagbøger ville i hvert fald efter hendes eget udsagn sangens kunne være blevet til storsælgende bøger på verdens plan, der havde gjort Mor til en meget berømt forfatter, hvis hun altså bare havde haft lyst til at dele sit spændende og begivenhedsrige liv med andre.

Dette tillader jeg mig nu at stille et meget stort spørgsmåltegn ved, for jeg har nemmelig læst lidt i flere af Mors dagbøger. Dette tillod jeg mig at gøre efter hendes død, da jeg håbede på, at jeg dermed måske kunne finde en bare nogenlunde brugbar forklaring på, hvorfor Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – var blevet, som hun nu en gang var på både godt og især ondt, men jeg fandt dog langt fra det, jeg søgte, for jeg fandt absolut intet brugbart i den retning.

Tilbage til Mors – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – dagbøger … for hvilken "enorm spændende læsning" de dog var, så vil jeg altså til hver en tid meget heller læse om, hvordan en nymalet væg tørrer.

Tilbage til mine dagbøger … for jeg begyndte kort fortalt at notere, hvor mange gange jeg i løbet af dagen havde været i Brugsen og senere Fakta, hvor mange gange i løbet af dagen jeg havde været til den lokale købmand samt hvor mange gange i løbet af dagen jeg havde været til butikkerne i Herlev bymidte. Jeg notereder også, hvor mange stykker tøj, jeg havde nået at vaske og stryge i løbet af dagen og så videre og så videre.

Når jeg så om aften efter Mors – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – mening fuldstændigt helt uden grund tillod mig at være træt, så satte jeg mig at se lidt på notaterne på dagens liste.

Når jeg så kunne tælle mig frem til, at jeg på en helt normalt gennemsnitsdag havde været otte til ti gange til købmanden og jeg viste, at sådant en tur i gennemsnit tog 30 minutter, at jeg i løbet af en hel normal gennemsnits dag havde været fire til seks gange i Brugsen og senere Fakta og jeg viste, at sådant en tur i gennemnit tog 20 minutter, at jeg på en hel normalt gennemsnits dag havde været to til fire gange til butikkerne i Herlev bymidte og jeg viste, at sådant en tur i gennemsnit tog 45 til 60 minutter samt jeg så regnede mig frem til, hvor langt tid jeg i grunden sådant totalt havde brugt på at handle ind, så begyndte jeg så småt at kunne forstå, hvorfor jeg var træt.

Især når jeg så også lagde tiden, jeg havde brugt på at vaske og stryge, støvsuge og tørre støv af, rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads, ordne haven med meget mere samt også den tid, som jeg efter Mors – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – mening havde misbrugt på noget så fuldstændigt totalt ligegyldigt som at gå i skole og senere på at passe mit arbejde, som så godt nok til at starte med kun var halv eller trekvart tids … ja, så kunne jeg altså desværre kun alt for godt forstå, hvorfor jeg endnu en gang var nået at blive træt. Hvorfor jeg endnu en dag ikke havde haft overskud til at gøre en eneste lille bitte ting af alt det, jeg havde lyst til at gøre og så videre og så videre.

Her vil jeg lige indskyde, at de mange indkøbsturer blandet andet skyldes, at øllerne jo helst ikke skulle købes mere end en maximalt to af gangen og gerne i en "ny" butik hver gang. For der var jo ingen, som skulle få den fuldstændige vanvittige ide, at Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – havde et alkoholproblem. For det havde hun i hvert fald efter eget udsagn altså slet ikke lige så lidt som hun havde et pillemisbrug.

Til al held lever Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – ikke længere, men der er altså desværre stadigvæk mange personer i mine nærmeset omgivelser, der mener, at jeg er en mere end doven og ugidelig topegoist, der bare går der hjemme og ikke foretager mig noget som helst praktisk ud over at at spilde min tid på fuldstændige tåbelige ligegyldigheder, men når jeg så ser på dagens liste, kan jeg se, at det altså meget langt fra bare tilnærmelsesvis er den fulde sandhed samt tilfældet.

Derfor ved jeg altid, hvor mange gange jeg har været hvor samt hvor mange stykker tøj, jeg har nået at vaske og stryge per dag, og når jeg på denne måde så får sat lidt tal og især tid på dagens udfoldelser, så har jeg altså en rigtigt god fornemmelse inderst inde. For så ved jeg også, at jeg ikke har brugt min tid på kun at gøre ingen verdens ting.

At jeg så mange gange har brugt betydeligt mere tid på andre og deres ting end på mig selv og mine egne ting, det er en hel anden historie, men det er også noget af det, som jeg lige for tiden er i fuld gang med at prøve på at ændre ret så kraftigt på !