… den første rigtige feriedag i vores fire uger lange skønne sommerferie ved at være gået. Hvor går sådanne nogle dejlige sommerferiedage altså bare alt for hurtigt.
😉
Hvis jeg skal komme med en kort beskrivelse af dagen, så må det helt klart være et kæmpe plus, at jeg for første gang lige så langt tilbage, jeg kan huske, ikke er startet en sommerferie med at "hygge" mig med et aggressivt migræneanfald, men det skyldes jo nok, at jeg i år ikke har skulle jage og stresse rundt for at opfylde en arbejdsgivers mere end urimelige krav, før jeg kunne tillade mig at gå på sommerferie med en kæmpe dårlig samvittighed over, at jeg nu skulle hold fri fra det daglige knogleri.
Til gengæld må det være et lille minus, at der sidst på eftermiddagen tikkede en mail ind til min Skat, hvori han blev gjort opmærksom på, at der var noget, der ikke virker, som det skal, i det kæmpe projekt, som han har knoglet så hårdt med op til vores sommerferie og som er årsagens til, vi har måtte udsatte vores sommerferies start med tre ugers tid. Dette havde man fundet ud af under den tekst, man har kørt i dag. Så lige nu sidder min Skat ved sin computer, imens han prøver på at løse problemet hjemmefra, og hvis det ikke lykkes for ham, skal han nok på arbejdet i morgen.
Ellers har vi begge to brugt det meste af dagen på diverse helt almindelige hverdagsting. For eksempel har jeg nået at vaske og stryge to maskinefulde ( 53 stykker ) tøj, og vi har begge to nået at aflive en god håndfuld af diverse helt små hængepartier samt handle ind til stort set resten af indeværende uge. Vi var dovne, så vi tog bilen, dels fordi vi skulle have ret så meget og vi dermed kunne have det hele på en gang, og dels fordi hvis vi skulle have stået i alt for lange kører i de lokale butikker, ville vi være kørt til Hedehusene i stedet for.
Det var nu ikke bare tilnærmelsesvis så slemt, som vi havde frygtet. For der var kun tre personer i køen foran os i Føtex i Roskilde Stations Center og der stod ingen i kø foran os hos Super Spar. Så dermed kunne vi nøjes med at støtte vores lokale butikker, hvilket vi også fortrækker at gøre. For det er nu en gang bedst at handle lokalt samt tænke globalt og så sparer vi jo også både slitage af bilen samt udgiften til benzin.
Det er godt nok ikke helt nemt at være fastboende, der skal klare de daglige indkøb med mere, i Roskilde og slet ikke i vores del af Roskilde i denne uges tid på grund af gæsterne til en "lille" havefest. Der jo kulminere fra og med torsdag til og med søndag, men bort set fra det er det nu meget hyggeligt med alt det ekstra liv, som den "lille" havefest giver til byen og især den årlige folkevandring op og ned ad Køgevej er bestemt ikke noget kedeligt skue snare tvært imod.
Det eneste minus, jeg kan finde ved den "lille" havefest, er, at alle dagligvarebutikkerne i vores område i denne uges tid kører med et yderest reduceret vareudbud. Hvilket betyder, at man stort set ikke kan købe andet end øl og sodavand på dåse, hvede- eller toastbrød samt makrel i dåse. Alt andet er stort set umuligt at fremdrive.
Der skulle også være mulighed for at opleve nogle virkelig gode både gamle samt nye navne på årets udgave af Roskilde Festivalen, og hvis vejret forsætter ugen ud, som det er har været i dag, bliver det jo bare ekstra lækkert at være festivaldeltager i år. Vi skal ikke selv deltage i havefesten i år. For vi er kommet til at bruge penge til nogle andre ret så dyre koncertbillet i løbet af sommeren og det er altså begrænset, hvor meget af den salgs man har mulighed for at finde penge til i ens bugdet.