Arkiver

Min blog …


Hverdagen.

… er først og fremmest mit lille private fristed. For jeg slapper af samt hygger mig gevaldigt med at skrive på den, samtidigt med den er min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok, min opslagstavle samt min scrapbog. Den er kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag. Der hvor jeg skriver om både de gode ting samt de dårlige ting i mit liv. Der hvor jeg skriver om alt det, der gør mig glad og som får mig til at føle, at jeg er i live og at jeg ikke kun lever. Der hvor jeg tillader mig at skrive om det, som jeg er ked af. Der hvor jeg giver mig selv lov til at sætte ord på mine allerinderste følelser og tanker. Der hvor jeg viser mine sidste nye kreative udfoldelser samt de sidste nye ænder, der er kommet ind i min "lille" samling, frem.

Jeg er faktisk altid fuldstændigt 100% ærlig om alt det, som jeg skriver om på min blog og hvorfor skulle jeg ikke også være det ?

Min blog er jo en del af mig og selv om jeg så ikke skiver om alt i mit liv, så kommer dog trods alt stort set 99% af det hele med på min blog i en eller anden form. Så de faste læser af min blog, hvis der ellers er nogen, kommer nok med tiden til at kende mig rigtigt godt.

Nogle vil måske mene, at jeg er alt for ærlig på min blog, men på den anden side har jeg altså ikke lyst til at behage andre, hvis det kræver, at jeg skal mishage mig selv, og kan folk ikke lide det, de læser her på bloggen, kan de jo bare lade være med at læse med.

Faktisk har jeg slet ikke lyst til at være andet end den pige, som jeg rent faktisk er inderst inde. Det er den pige, der bliver sluppet ud i 100% fri dressur på denne blog. For hun har alt for længe på grund af andres underlige og i bund samt grund fuldstændigt ligegyldige holdninger samt meninger været spæret inde, og hun vil så gerne ud samt have lov til at være sig selv.

Da jeg startede min blog op, hvilket sket den 1. april 2006 klokken 6:00 om morgen, satte jeg mig for, at den skulle være et lige nu og her øjebliksbillede af mit liv. Det er også derfor, jeg aldrig har skrevet om bare en lille bitte brøkdel af alt det, der lå før dens fødsel, men nogle gang og især her på det sidste har jeg følt et virkeligt stort behov for også at få lov til at sætte ord på alle de tanker, der kværner rundt i mit hovedet om mit liv, før min blogs opstart. Det er jo trods alle disse ting og det de har gjort ved mig, der har fået mig til at blive så i manges øjne underlig, som jeg nu en gang er, og så udgør alle disse ting den manglede 1% af mit liv på denne blog.

Jeg vil dog ikke lænegere love, at der ikke i ny og næ lige vil komme lidt om mit liv fra tiden før den 1. april 2006 klokken 6:00, men det bliver ikke i dag, for jeg vil meget heller skrive om noget andet, hvis jeg skulle få tid til at skrive i løbet af dagen.

I dag er det for eksempel en uge tids siden, min Skat og jeg havde en rigtigt dejlig dag, hvor vi hørte en masse gode, sjove samt spændende historier under først dag af indeværende års Fortællefestival i Sagnlandet Lejre, og på et eller andet tidspunkt, når jeg får det fornødne overskud samt den nødvendige tid til det, vil jeg også gerne skrive om den tur. Dette vil jeg ikke, fordi jeg tror, der er nogen som helst, som gerne vil læse det indlæg, men fordi jeg på den måde har mulighed for at kunne vende tilbage til den hyggelige stund, som min Skat og jeg tilbragte i hinandens selskab ude i Sagnlandet Lejre, imens vi nød den første dag unde årets Fortællefestival, ved at genlæse dette indlæg.

Det er lige præcist derfor, jeg skriver alle indlægene på min blog … af hensyn til mig selv og ikke af hensyn til mine eventuelle læsere. Faktisk er jeg fuldstændige lige glad med, om jeg har en, ti, hundrede eller for den sags skyld tusinde daglige læser. For jeg skriver ikke på min blog, fordi nogen skal læse det, men fordi jeg bruger min blog, som det sted, hvor jeg kan satte ord på alt det, der på en eller anden måde glæder og vedrører mig.

Hvis du vil læse med, skal du være velkommen og hvis du vil skrive en lille kommentar til det, du læser, skal du være velkommen til det, så længe du holder dig til emnet og gør det på en ordentligt samt sobert måde. For gør du ikke det, bliver din kommentar slettet lige med det samme !