Der er desværre ikke længere nogen som helts form for tvivl om, at sommeren for alvor nu synger på sit sidste vers og at efteråret står klar ude i kollisen for at overtager scene efter den. Hvilket dagens solnedgang er et tydeligt bevis på.

Klokken 20:08 var jeg lige et hurtigt smut ude på vores altan for at tjekke om dagens solnedgang …

… måske kunne blive en af den slags, som jeg genre vil fastholde ved hjælp af et billede eller måske en hel serie billeder.

Klokken 20:16 gik jeg igen ud på vores altan for at fotografere den nedgående sol blot for at konstatere, at den stor set var gået ned …

… og da jeg klokken 20:28 gik ud på vores altan for at vande alle planterne derude samt nippe visne blade og blomster af dem, var solen allerede helt forsvundet …

… så det blev godt nok ikke til ret mange billeder af dagens solnedgang.

Se nu har jeg jo den holdning, at man aldrig nogen sinde skal lade mad og slet ikke varm mad vente på sig, og derfor så skyndte jeg mig at spise vores aftensmad, imens den stadigvæk var varm og spændende.

Dette resulterede så i, at jeg helt glemte, at jeg skulle fotograferede aftens menu, inden jeg gik i gang med at spise den. Så derfor må I i aften nøjes med et billede af en næsten tom tallerken, hvor I kun lige kan skimte aftens menu …

… der var hurtigt pande ala Peter ( læs: godt krydret hakket oksekød, som er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, og dertil nogle skriver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle varme retter.

I lørdags var jeg helt stolt af mig selv, fordi der var nået at gå lidt over to måneder imellem, jeg kom til at foretage en ups, og så kom der kun til at gå to dage, før jeg igen kom til at foretage en ups. Det skete, da jeg besøgte Kvickly inde i Algade i formiddags, for der "kom" jeg til at købe dette …

… 17 nøgler gråt 100% økologisk bomuld fra Coop Danmark, der var sat ned fra 24,95 kroner per nøgle til syv nøgler for 49,95 kroner, og derfor fik jeg de 17 nøgler, som havde det samme indfarvnings nummer, for kun 121,31 kroner, hvilket gav en besparelse på 302,84 kroner.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bertels Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens helgen hed oprindeligt Bartholomæus, men det var alt for svært at sige her i Norden og derfor blev det lidt efter lidt ændret til Bertel eller Bertil.

Man ved ikke ret meget om Sankt Bertel ud over, at han var en af Jesus tolv disciple samt at han muligvis var den af Jesus tolv disciple, der bragte kristendommen til Indien, hvor han fik en virkeligt grum død, for han blev flået levende af nogle hedenske bødler. Det er derfor, at hans helgensymbol er en kniv samt muligvis derfor han er skytshelgen for garverne.

Selvfølgelig findes der forskellige former for varsler i forbindelse med Sankt Bertels dag, for eksempel siges det, at det ofte blæser på Sankt Bertels dag lige som efterårets første storm plejer at rase omkring Sankt Bertels dag. Derfor plejer man også at sige: "At det korn, der ikke er høstet til Sankt Bertels Dag, kan man lige så godt lade stå, for stormen ryster alligevel kernerne af" samt "At Sankt Bertels dag bryder strå".

I det gamle bondesamfund mente man for øvrigt, at det var allerbedst, hvis stormen startede tidligt på dagen, for ville den ikke blive så voldsom, lige som det var en helt almindelig opfattelse, at storkene ville flyve sydpå ved Sankt Bertels dag.

I de gode gamle dage sørgerede husmoderen for, at den potion smør, hun kærnede på Sankt Bertels Dag, blev gemt i en særlig krukke, da denne potion smør blev anset for at være lægende og derfor blev den brugt til salve i løbet det kommende efterår samt den efterfølgende vinter, og lige som man ikke måtte bruge lys indendørs efter Vor Frue Dag – Maria Bebudelse, måtte man heller ikke begynde at bruge lys indendørs før efter Sankt Bertels Dag.

… det er lige før, det snart er jul igen. For i dag er der så lige præcist fire måneder ( 122 dage ) til, det igen er juleaften.

Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt af året har jeg allerede nået at få hæklet de tolv bløde hjemmefremstillede julegaver, som jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første tredjedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer med hensyn til indkøb af yderligere en tredjedel af årets julegaver, som jeg skal give væk.

Med hensyn til de pakkekalender, som jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt af året fået købt en hel del mere end det, som de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun sorteres, pakkes ind og forsynes med det rigtigt datonummer.

Så er det, jeg tillader mig at undre mig ret så meget over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme fuldstændigt bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet eller også så "elsker" alle disse personer måske lige frem at stresse rundt i allersidste øjeblik ved juletid ?

Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget sådant helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det desvære er de færreste, som er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, som årets julegaver, kalendergaver med mere skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sine kunder og sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned.

Så derfor tillader jeg mig at mene … at det måske i virkeligheden bare er et spørgsmål om, at folk generelt bruger en mere end dårlig og faktisk ret så "slidt" undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at planlægge og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille egoistiske næsetip ?