Dagsarkiv: mandag, 17. august 2009, 18:30

Aftens menu …


Hverdagen.

… er en genudsendelse fra i går

2009/08/17/001.jpg

… varm wok ala Peter ( læs: bacon i små skiver, skinkesteak i tern, fint snittet løg, majs, tern af rød peberfrugt, ærter og flådede tomater, der er smagt til med hvidløg ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skriver rugbrød samt masser af vand.

Allerede mandag igen


Hverdagen.

Så er det allerede blevet mandag morgen igen og dermed har min Skat og jeg endnu en gang taget hul på en helt ny uge med masser af helt nye arbejdsopgaver samt helt nye muligheder ( han på sit arbejde og jeg herhjemme ).

Jeg vil bestemt ikke påstå, at jeg har det ligesom Garfield, for jeg hader ikke mandage, selv om jeg da godt nok synes, at de har alt for travlt med at afløse de alt for korte weekender.

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet vel ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget "fornuftigt" som for eksempel at udvælge og pakke billeder til manglende indlæg på min blog.

😉

Så bliver det spænende at se, hvor meget af alt det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af denne uge, jeg rent faktisk også kommer til at nå, men lige indtil det modsatte er bevist, er jeg overbevist om, at når jeg ikke det hele, så når jeg i hvert fald en hel del af det.