Dagsarkiv: mandag, 10. august 2009, 21:00

Et lille smuthul


Hverdagen.

Vores web-hotel har haft tekniske problemer siden fredag den 31. juli 2009, hvilket betyder, at vi nu på elvte døgn ikke kan komme til at upload billeder.

🙁

Problemerne er desværre stadigvæk ikke blevet løst, men min Skat har lige fundet ud af, at vi måske godt kan upload billeder, for det virker som om, det kun er ind imellem altså i perioder, det ikke er muligt.

Så lige nu prøver jeg på at upload billeder og der ser ud til, at jeg til synelandende denne gang har valgt et tidspunkt, hvor der rent faktisk er hul igennem til vores web-hotel. Det kunne være dejligt, hvis det lykke at upload billeder i aften. For jeg har efterhåndens lidt over 100 færdigt pakkede billeder, der frygteligt gerne vil kunne komme frem på bloggen.

Hvis det lykkes for mig at få uploaded de omtalte billeder i aften, uden at et eller andet går helt galt, så skal jeg i gang med skrive et hav af små og mindre indlæg på min blog, men det bliver dog først i morgen. For lige om lidt vil jeg altså meget gerne i seng, så jeg kan være bare nogenlunde frisk og veludhvilet, når en ny dag begynder i morgen.

Sort hæklet taske


Hverdagen, Håndarbejde.

I løbet af de tre sidste dages tid har jeg nået at hækle samt monter denne sorte kuvertaske …

2009/08/10/301.jpg

… og der er endnu en gang tale om et 100% eget design. Jeg har kun brugt 1½ af de 35 nøgler nøgler sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ), som jeg købte i Stof & Stil i starten af juni måned.

Kuvertasken kan bruges sammen med den sorte hæklede top, den sorte hæklede bluse med korte vingeformede ærmer, den sorte hæklede ranglan sweaters samt den sorte hæklede nederdel, som jeg nåede at fremstille i løbet af vores sommerferie, men den vil også sangens kunne bruges sammen med stort set alt mit andet både købte og hjemme-fremstillede tøj.

Nu vil jeg gå i gang med at hækle et par halvhansker, ideen skal helst føres ud i livet, imens den stadigvæk er helt ny, og gerne før det begynder at blive koldt om fingerne igen.

Aftens menu …


Hverdagen.

… er en genudsendelse fra i går

2009/08/10/201.jpg

… kogt blomkål, kogte kartofler, frikadeller ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle de varme retter.

Faktisk var det min Skats og min mening, at vi skulle have været usunde i aften og derfor skulle vi havde haft pomfrit i stedet for kogte kartofler samt helt hoppet grønsagerne oven, men jeg havde glemt at købe pomfrit, da jeg var i Aldi i fredags, og derfor havde vi ikke så meget som bare en eneste pomfrit at gøre godt med i vores fryser.

🙁

Så er det jo mere end godt, at vi havde både frisk blomkål samt friske kartofler i køleskabet.

🙂

Borte titte


Hverdagen.

Lige nu leger solen og skyerne "borte titte" eller "hide´n´sick" med hinanden. Det har de for øvrigt gjort det meste af efterdagen.

😉

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 19:30 …

2009/08/10/101.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan lige efter jeg var blevet færdig med at vande alle vores planter derude.

Nu har min Skat lige fortalt mig, at vores middagsmad er klar til at blive spist, så derfor vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang. For man skal aldrig nogen sinde lade mad og slet ikke varm mad vente på sig.

😉

Snydt !


Hverdagen.

Lige nu føler jeg mig altså lidt snydt … for lige på det tidspunkt min Skat kørte hjemmefra, så dagens solopgang mere end lovende ud. Så jeg tillod mig at håbe på, at i dag vil jeg komme til at opleve, nyde og fotografere en virkelig både farverig, flot og spændende solopgang, men sådant skulle det desværre ikke komme til at blive.

For allerede et lille kvarters tid senere begyndte det at regn og med regne mener jeg stå ned i tove. Så det blev godt nok ikke til ret mange billeder af solopgangen i dag.

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 5:30 …

2009/08/10/001.jpg

… klokken cirka 5:35 …

2009/08/10/002.jpg

… klokken cirka 5:40 …

2009/08/10/003.jpg

… og klokken cirka 5:45 …

2009/08/10/004.jpg

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den far det åbne vindue i vores badeværelse, før det begyndte at regne. Det er for øvrigt lunt her til morgen, for allerede her klokken 6:00 er temperaturen udendørs 18,5 grader her i Roskilde.

Det ene øjeblik …


Hverdagen.

… var det fredag aften, min Skat var lige kommet hjem fra arbejdet med efterfølgende trædning, og vi glædede os begge to over, at vi lige havde taget hul på weekenden … det næste øjeblik er det mandag morgen, min Skat er på vej til sit arbejde og jeg sidder foran min computer, hvor jeg hygger mig sammen med min morgenmad og min morgenthe, imens jeg skriver lidt på min stadigvæk ufrivilligt billedeløse blog, for en helt ny arbejdsuge er lige begyndt.

Jeg nægter simpelhen at tro … at min Skat og jeg er det eneste par på denne jordkloge, der føler, at vores weekender er alt for korte og at vores arbejdsuger er alt for lange samt at tiden bare flyver af sted fra os, imens vi har mere end svært ved at følge med den samt især at få det ud af den, som vi godt kunne tænkes os at få.

Er der virklige ikke ene eneste af alle jer andre der ude i Blogland, der har det på lige præcist den helt samme måde som os?

Larsmesse


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Larsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Larsmesse eller Sankt Laurentius Dag, da kært barn jo kan have flere forskellige navne, men det ændre ikke på, at det er Laurentius, der regnes for at være en af Roms vigtigste helgener, den er opkaldt efter.

Ifølge legenden var Laurentius angiveligt en forbytte kongesøn, der levede i skjul for omverden i Aragonien i Nord Spanien. Da Laurentius fik nys om, at pave Sixtus Den Anden ville besøge byen, gemte Laurentius sig i et laurbærtræ, hvorfra han ville kunne se paven. Pave Sixtus Den Anden fik dog øje på drengen, som han fattede interesse for og derfor tog han ham til sig samt gjorde ham til sin ærkediakon altså Skatmester.

Da pave Sixtus Den Anden under en kristenforfølgelse i år 258 blev arresteret samt fængslet af kejserens hedenske myndigheder, bad han sin ærkediakon Laurentius om at passe rigtigt godt på kirkens penge og det gjorde han så eller retter han delte pengene ud til sorgnets fattige. Desværre var det kommet kejseren for øre, at pave Sixtus Den Andens menighed rådede over et hel del penge og han forlangte derfor at få denne rigdom udleveret til statskassen.

Ærkediakon Laurentius lovede kejseren, at han ville udlevere den omtalte rigdom til ham, hvis blot han måtte få tre dage til at samle den sammen og på tredje dagen mødte Laurentius op hos kejseren. Laurentius havde dog ingen penge eller andre former for værdier med sig, men til gengæld var han ikke alene, da han medbragte alle sognets blinde, fattige, spedalske samt syge mennesker. Da hele denne menneskemængde var kommet ind i paladset, sagde Laurentius til kejseren: "Dette er kirkens rigdom, de eneste og evige skatte, der aldrig formindskes, men kun forøges hver dag: medmennesker !".

Kejseren blev selvfølgelig rasende over dette og derfor sørgede han for, at Laurentius blev kastet i fængsel, hvor han blev torteret samt afslutningsvis brændt på en stor jernrist, der var lagt hen over et stort bål. Da Laurentius var blevet godt forbrændt på den ene side, sagde han ifølge legenden: "Min herrer, nu har jeg vist fået nok på den side, så De må godt vende mig", hvorefter nogle af kejserens soldater vendte ham og han døde.

Gud havde set alle de tåre, Laurentius fældede, imens han lå på den glødende jernrist, og i stedet for at lade dem sive ned i jorden, samlede han dem op samt anbragte dem på himlen, sådant at de hvert år kan lyse ekstra klart på nattehimlen på Sankt Laurentius Dag.

Sankt Laurentius er for øvrigt den eneste af vores mange helgener, der hvert år mindes ved et navngivet naturfænomen, for pudsigt nok så i nætterne omkring den 10. august hvert år drypper "Sankt Laurentius Tårer" fra himlen i form af en fast tilbagevendende stjerneskuds sværm, der stråler ud fra stjernebilledet Perseus og derfor kaldes fænomenet også for Perseiderne.

Når lokalhistorikeren Lotte Fang-Borup under en byvandring i Roskildes centrum fortæller os om Sankt Laurentius, så afslutter hun altid med at komme med en opskrift på, hvordan man tilbereder en virkeligt god bøf … for først skal man banke bøffen, som var den en martyr, og derefter skal den puttes på en varm rist og så skal kødet nok selv sige til, når det trænger til at blive vendt.

I Norden kaldtes Sankt Laurentius for Helliglars og Domkirken i Lund i Sverige er indviet til ham. Sankt Laurentius var skytshelgen for den nu tilsandede kirke i Skagen og en jernrist, der er hans helgensymbol, indgår i Skagens byvåben.

I Roskilde har vi to kirker, der er indviet til Sankt Laurentius, den ene er den Romerske-Katolske Kirke på Frederiksborgvej, og den anden eller retter resten af den ligger på samt under Stændertorvet. Selve Sankt Laurentius Kirke blev revet ned efter reformationen, men dens tårn fik lov til at blive stående og det blev så senere brugt som rådhustårn, da det nye rådhus altså det nuværende turistbureau blev bygget. Under Stændertorvet ligger resterne af Sankt Laurentii Kirkes ruin og de samt en lille udstilling om kirken kan besøges via en trappe, der findes på turistbureaus bagside.

Selvfølgeligt findes der flere vejrvarsler i forbindelse med Larsmesse … for er Sankt Laurentius Dag klar, bliver høsten god, men vinteren streng. Er himlen mørk og overtrukket, bliver vinteren våd og mild. Er formiddagen klar, bliver vinteren før Kyndelmisse hård, og er eftermiddagen klar, bliver vinteren efter Kyndelmisse hård, samt er formiddagen overskyet, bliver vinteren før Kyndelmisse mild, og er eftermiddagen overskyet, bliver vinteren efter Kyndelmisse mild.