Her til aften, imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at sy de to sidesømme samt hæfte de medfølgende ender på det igangværende hækleprojekt.
Efter vi så havde spist vores middagsmad samt vi i fællesskab lige havde nået at rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads samt jeg havde været nede med skraldespanden og vandet alle vores planter ude på altanen, satte jeg mig så igen med det igangværende hækleprojektet. Hvilket så kom til at betyde, at jeg nu også har nået at hækle den afsluttende kant foroven og forneden samt et bindebånd, som jeg også lige har nået at række igennem hulrækken, og dermed er min nye nederdel …
… blevet helt færdigt. Nederdelen er helt enkelt med et lettere a-snit og der er endnu en gang tale om et 100% eget design. Jeg har kun brugt 7 af de 35 nøgler nøgler sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ), som jeg købte i Stof & Stil i starten af juni måned.
Nederdelen kan bruges sammen med den sorte hæklede bluse med korte vingeformede ærmer samt den sorte hæklede ranglan sweaters, som jeg nåede at fremstille i løbet af vores sommerferie, men den vil også sangens kunne bruges sammen med stort set alle mine andre både købte og hjemme-fremstillede bluse, sweaters samt øvrige toppe.
Nu vil jeg gå i gang med at hækle en lille top, der både kan bruges sammen med min nye nederdel, men også sammen med alle mine andre nederdel. Ideen skal helst føres ud i livet, imens den stadigvæk er ny og i dette tilfælde aktuelt, da jeg stadigvæk dømmer om samt håber på, at vi får lov til at opleve nogle flotte varme sommerdage i år, ingen sommeren for alvor bliver afløst af efteråret.