… da både min Skat og jeg havde glemt at tage noget ud af fryseren, endte det med, at aftens menu blev noget, som kunne gå direkte fra fryseren via ovnen og stegepanden ind til bordet …

… pomfrit og panerede hvidfiskfiletter, og som stort set næsten altid spiste vi nogle skiver rugbrød dertil.

Barndommen skal være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

Barndommens land skal være masser af lys, men hvad nu hvis barndommen blev tilbragt i et hjem, hvor alle gardiner og persienner altid var fuldstændigt hermestis lukkede, så man selv på den allemeste solrige dag var nødt til at bruge elektrisk lys for at kunne orienter sig. Fordi dem, der gik forbi ude på gaden, ikke skulle havde mulighed for at kigge inde og dermed havde mulighed for at se, hvad ens mor foretog sig. Fordi hun – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode – ikke skulle udspionere af en flok lalleende tumper ?

Barndommens land skal være masser af frisk luft, men hvad nu hvis barndommen blev tilbragt i et hjem, hvor alle døre og vinduer altid skulle være hermestis lukkede. Fordi dem, der gik forbi ude på vejen, ikke skulle havde mulighed for at kunne høre, hvad ens mor sagde. Fordi hun – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode – ikke skulle udspionere af en flok lalleende tumper ?

Barndommens land skal havde et sundt klima, men hvad nu hvis klimaet i hjemmet var luft, der var så tung af cigaret- og tobaksrøg, at den kunne skæres ud i blokke, og vandet løb ned af vinduerne og væggene, fordi der aldrig lige meget hvor meget der blev kogt og lige meget hvor meget vådt vasketøj, der blev hængt til tørre indedørs, måtte lufttes ud. Hvilket bevirkede, at en bladning af mug og skimmesvamp trives på den indvende side af alle ydervægene samt på møblernes bag- og undersider. Fordi hvis vinduerne kom til at stå bare en lille bitte smule på klem så kunne jo dem, der gik forbi ude på vejen, høre, hvad ens mor sagde og hun – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode – skulle ikke udspionere af en flok lalleende tumper ?

Barndommens land skal være fuld af leg sammen med andre børn fra morgen til aften, men hvad nu hvis man aldrig måtte komme ud at lege med de andre børn og man aldrig måtte få de andre børn med hjem, så man kunne lege sammen med dem. Fordi ens mor ikke ønskede, at man skulle omgås med de vidt fremmede lalleende tåber og deres børn, der kun ønskede at være sammen med en for at de kunne få at vide, hvad ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode – fortog sig, og hun skulle ikke udspionere af en flok lalleende tumper ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for bekymringer, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at hun meget snart dør, og at det er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?