Arkiver

Jeg kunne ikke dy mig – Del 2


Hverdagen, Håndarbejde.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, tog han lige noget lynhurtigt frokost, hvorefter han kørte til dobbelt træning. Umiddelbart lige efter han var taget af sted, gik jeg i gang med at skylle samt tørre alt det frugt – blommer, jordbær, nektariner, pærer samt vindruer, jeg købte i formiddags, da jeg handlede ind hos først Aldi og derefter Fakta, hvorefter det blev lagt i diverse skåle, der blev sat ind i køleskabet.

Så gik jeg i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt frokost og derefter vaskede samt tørrede jeg lige de to små klare plastik bokse, jeg købte i lørdags, samt de to store grå og de tre små grå samt de tre små sorte SmartBokse, vi købte i vores sommerferie, så de alle som en nu er lige klar til at blive taget i brug.

Efter en kort pause, hvori jeg spiste en af de chokolademuffins, min Skat bagte i onsdags, strøg jeg lige de to maskinefulde ( 50 stykker ) tøj, jeg nåede at vaske i løbet af i morges og som har hængt til tørre på vingetørrestivet ude på altanen det meste af dagen, så det kunne blive hængt samt lagt på plads i diverse skabe samt skuffer, før jeg vandede de resterede samt alt andet end små plantepusser ude på altanen samt alle planterne inde i lejligheden.

Derefter tog jeg resten af det nøgle hvidt ( farve nummer 502014 ) "ID 8/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, jeg har brugt til at hækle en lille kjole med tilhørerende trusser til Mikkeline, samt en Perl-Inox hæklenål nummer 2,0, hvorefter jeg gik i gang med at designe samt fremstille en lille hat samt et par små sandaler …

2010/08/23/101.jpg

… til Mikkeline, og som det kan ses på dette billede …

2010/08/23/102.jpg

… så passer begge dele helt perfekt til hende.

Faktisk har jeg stadigvæk cirka ti gram tilbage af det omtalte nøgle bomuldsgarn, hvilket vil sige, at jeg jo kan fremstille en eller anden lille ting mere til Mikkeline ud af resten af garnnøglet. Så må vi se, hvad jeg finder ud af, det skal være.

Jeg tror dog, at mit næste lille hækleprojekt bliver et eller andet til Nutte, for ellers vil hun jo med rette kunne påstå, at jeg gør forskelig på hende og Mikkeline, hvilket jeg altså ikke ønsker at gøre.

Nu er min Skat lige kommet hjem fra træning, så derfor vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg kan komme til at tømme hans rygsæk samt satte vaskemaskinen i gang med at vaske hans træningstøj, hvorefter jeg vil dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi spiste den middagsmad, min Skat lige er gået i gang med at tilberede til os.