I dag bliver helt sikkert en af den der slags dage, hvor jeg føler, jeg ikke rigtigt når noget som helst og hvis eller når jeg så begynder at sætte ord på, hvad jeg i grunden sådant har nået i løbet af dagen, så ender det nok med at blive til en pæn lang liste med diverse små og mindre praktiske opgaver, jeg har nået at løse i løbet af dagen.
For eksempel har jeg allerede nået at skrive et lille indlæg på min blog, at skrive en længere e-mail til to forskellige personer, jeg stadigvæk gerne vil holde kontakteten ved lige med, tale i telefon med en veninde i lidt over en times tid, vaske to maskinefulde tøj, der er blevet hængt til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, det vil sige, det af det nyvaskede tøj, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, er selvfølgeligt blevet det og derefter hændt til eftertørring på det lille tørrestativ på døren ind til soveværelset.
Jeg har også fået lidt frisk luft samt motion, for jeg har været rundt om containeren med dagrenovation, rundt om containeren med glas, rundt om containeren med pap samt en tur i Aldi på Søndre Ringvej for at handle lidt ind, og lige som i lørdags kom jeg også i dag til at købe lidt af det garn, de lige for tiden har sat ekstra langt ned …
… nemlig to poser med fire nøgler hvidt ( farve nummer 1055 ) og en pose med fire nøgle lyseblåt ( farve nummer 0054 ) Mariposa ( 100% gaseret og merceriseret bomuld ) a 50 gram med en løbelængde på 125 meter per 50 gram. De var sat ned fra 34,95 kroner per pose til 20,00 kroner per pose.
Jeg var så heldig, at jeg huskede rigtigt, hvilket vil sige, at de fire nøgler lyseblåt Mariposa, jeg har købt i dag, har det samme indfarvningsnummer som de 44 nøgler lyseblåt Mariposa, jeg købte henholdsvis før samt i vores sommerferie, og da de allerede er blevet vundet op, så vil jeg lige vinde de sidste fire nøgler op, før jeg går en tur i Fakta i Østervangs Centret.
Jeg er godt nok kommet til at købe rigtigt meget garn i løbet af denne måned, men det er jo altid skønt af have "lidt" af den slags på lager og jeg håber, at jeg nok skal få det brugt på et eller andet tidspunkt.