… i den tredje samt allersidste uge af vores tre uger lange sommerferie er så småt ved at være ved vejs ende og dermed er der desværre kun to dage tilbage af årets sommerferie.

I dag har vi begge to nok været lidt dovne, hvilket skydles, at ingen af os lige frem følte, at vi energimæssigt befandt os på toppen, men så har vi i stedet for brugt dagen på nogle små hyggelige projekter. For min Skat har nået at koge en potion bolcher og jeg har broderet en hel del på et igangværende projekt. Det endte da også med, vi måtte overgive os og derfor tog vi en eftermiddagslur.

Vi spiste aftens menu relativ tidligt og efter vi havde aflivet dagens samlet opvask, der i den grad var blevet stor og næsten uoverskuelig, fulgt skraldespanden ned samt vandet alle de alt andet end små plantepusser ud på altanen brugte vi næsten halvanden times tid på at forsætte med at rydde op i diverse af alle de mange meget forskellige papirer, vi stadigvæk har liggende fra Farmor.

… kogte gulerødder, en bagt kartoffel, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

En af de mange hyggelige opgaver, min Skat og jeg havde skrevet på vores ønskeseddel over aktiviteter, vi gerne vil nå i løbet af vores tre uger lange sommerferie, er kogningen af en potion bolcher.

For små to års tid siden, da vores lokale Panduro Hobby havde ophørtudsalg, fordi den skulle flytte fra Københavnsvej til Ro´s Torv, købte jeg blandt andet de indrigenser, der skal bruges til bolchekogning. Så vi skulle havde alt det, der skal bruges til kogningen af en potion bolcher, hjemme.

Desværre viste det sig, at alle tre poser med druesukker ifølge den påtrykte sidste holdbarheddato var udløbet, derfor ringede jeg til et par i vores vennekreds, da jeg ved, hun har en uddannelse som ernærings- og husholdningsøkonom for at spørge hende, om det ville være fuldstændigt uforsvarligt at bruge den omtalte druesukker. Da hun hørte den påtryke mindste holdbarheddato, svarede hun: "Er det kun et lille års tid for gammelt, så kan i sangens bruge det !", så det gjorde min Skat.

Faktisk er der ret så simpelt at koge bolcher, man tager en tykbundet gryde …

… hvori man hælder den rette mængde vand, sukke samt druesukker, derefter bringer man det i kog …

… og så passer man ellers på, det ikke bliver for varmt, for så står man lige pludseligt med en kæmpestor karamel på et halvt kilo.

Når bolchemassen har nået den rigtigt temperatur, bliver den hændt ud på et stykke bagepapir …

… der skal så tilsætte smagsstoffer …

… og derefter skal bolchemassen bare æltes godt …

… når den begynder at blive så kold, så man kan holde på den med de bare hænder, begynder man at dele den og så ruller man delene ud i den tykkelse, der svarer til den ønskede størrelse på bolcherne …

… der så bare skal klippes af rullerne og derefter lægges på et stykke bagepapir, til de …

… er blevet kolde nok til, de kan spises.

Normalt plejer min Skat og jeg at begynde nedtællingen til den kommende weekend, lige så snart vi står op mandag morgen, og når det så endeligt langt om længe bliver fredag, så begynder vi så små at kunne få øje på den noget så efterlægnet weekend.

I denne uge fatter vi simpelhen bare ikke, at det allerede er blevet fredag og på en måde gælder vi os heller ikke lige frem til den kommende weekend. For når den er vel overstået, så er vores tre uger lange sommerferie desværre det samme og dermed skal min Skat tilbage til sit arbejde allerede på mandag, hvor hverdagen vender tilbage med alt det, den nu en gang har at byde på.