Dagsarkiv: tirsdag, 24. august 2010, 18:45

Aftens menu …


Hverdagen.

2010/08/24/101.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt fiskkværnet peber, stegt medisterpølse, der er pynte med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Jeg kunne ikke dy mig – Del 3


Hverdagen, Håndarbejde.

Meget apropos jeg her til morgen har sendt en lille e-mail med årets første lille forspøgelse om en julegaveønskeseddel ud til stort set samtlige af dem, vi er på julegaver med, så sagde Mikkeline til mig: "Jeg ønsker et krammedyr sådant et, der bare hele tiden beder om at blive krammet og nusset", og hvorfor skal det søde lille dukkebarn dog vente helt til juleaften med at få sit store ønske opfyldt, når hun kan få det næsten lige med det sammen ?

Derfor tog jeg resten af det nøgle hvidt ( farve nummer 502014 ) "ID 8/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, jeg har brugt til at hækle en lille kjole med tilhørerende trusser samt en lille hat og et par små sandaler til Mikkeline, en pink ( farve nummer 570189 ) og to sorte ( farve nummer 570049 ) tjekkiske rocaillesperler med en diameter på cirka 2,50 millimeter, der er købt hos Panduro Hobby, lidt fyld fra en lille monteringepunde, der er købt hos Stof & Stil, samt en Perl-Inox hæklenål nummer 2,0, hvorefter jeg gik i gang med at fremstille en lille blød kamme nusse lækker kanin …

2010/08/24/001.jpg

… der er familie med de små lysegrå kaniner samt i nær familie med de små hvide kaniner, jeg hæklede i løbet af foråret, og som det kan ses på dette billede …

2010/08/24/002.jpg

… så er der en meget høj sandsynlighed for, at den lille kanin nok skal få alle de kram og nus samt langt mere end dem, den ønsker sig.

Nu er der så heller ikke mere tilbage af det omtalte nøgle bomuldsgarn, men så har jeg også fået fem små ting – fire stykker tøj samt et krammedyr – til Mikkeline for kun 12,95 kroner samt nogle hyggelige timer i selskab med en hæklenål, og det må siges at være billigt, når man tager i betrækning, hvad dukketøj samt dukketilbehør koster, når det skal købes.

Nu må jeg nok heller se at tage mig sammen til at gå i gang med noget lidt mere seriøst end at fremstille tøj samt legetøj til en lille dukke, jeg kan jo altid starte med at hænge dagens anden maskinefuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestivet ude på altanen.

Sankt Bertels Dag


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bertels Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens helgen hed oprindeligt Bartholomæus, men det var alt for svært at sige her i Norden og derfor blev det lidt efter lidt ændret til Bertel eller Bertil.

Man ved ikke ret meget om Sankt Bertel ud over, at han var en af Jesus tolv disciple samt at han muligvis var den af Jesus tolv disciple, der bragte kristendommen til Indien, hvor han fik en virkeligt grum død, for han blev flået levende af nogle hedenske bødler. Det er derfor, at hans helgensymbol er en kniv samt muligvis derfor han er skytshelgen for garverne.

Selvfølgelig findes der forskellige former for varsler i forbindelse med Sankt Bertels dag, for eksempel siges det, at det ofte blæser på Sankt Bertels dag lige som efterårets første storm plejer at rase omkring Sankt Bertels dag. Derfor plejer man også at sige: "At det korn, der ikke er høstet til Sankt Bertels Dag, kan man lige så godt lade stå, for stormen ryster alligevel kernerne af" samt "At Sankt Bertels dag bryder strå".

I det gamle bondesamfund mente man for øvrigt, at det var allerbedst, hvis stormen startede tidligt på dagen, for ville den ikke blive så voldsom, lige som det var en helt almindelig opfattelse, at storkene ville flyve sydpå ved Sankt Bertels dag.

I de gode gamle dage sørgerede husmoderen for, at den potion smør, hun kærnede på Sankt Bertels Dag, blev gemt i en særlig krukke, da denne potion smør blev anset for at være lægende og derfor blev den brugt til salve i løbet det kommende efterår samt den efterfølgende vinter, og lige som man ikke måtte bruge lys indendørs efter Vor Frue Dag – Maria Bebudelse, måtte man heller ikke begynde at bruge lys indendørs før efter Sankt Bertels Dag.

Så er det næsten lige før …


Hverdagen.

… det er lige før, det snart er jul igen. For i dag er der så lige præcist fire måneder ( 122 dage ) til, det igen er juleaften.

Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt af året har jeg allerede nået at få hæklet samtlige af de bløde hjemmefremstillede julegaver, jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første tredjedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer med hensyn til indkøb af yderligere en tredjedel af de af årets julegaver, jeg skal give væk.

Med hensyn til de adventkalender og pakkekalender, jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt af året fået købt en hel del mere end det, de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun sorteres, pakkes ind og forsynes med det rigtigt datonummer.

Så er det, jeg tillader mig at undre mig ret så meget over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme fuldstændigt bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet eller også så "elsker" alle disse personer måske lige frem at stresse rundt i allersidste øjeblik ved juletid ?

Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget sådant helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det desvære er de færreste, der er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, årets julegaver, kalendergaver samt adventsgaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sine kunder og sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede fra midten af oktober måned.

Så derfor tillader jeg mig at mene … at det måske i virkeligheden bare er et spørgsmål om, at folk generelt bruger en mere end dårlig og faktisk ret så slidt undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at planlægge og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille egoistiske næsetip ?

Her til morgen har jeg sendt en lille e-mail til de fleste af dem, min Skat og jeg er på julegave med, hvori jeg kommer med årets allerførst foresprøgelse om en julegaveønskeseddel og hvis jeg kende dem alle samme ret, så ingen jeg når at gå i seng i aften, så har jeg modtaget en komplet samt alt for lang ønskeseddel fra dem alle sammen.