For ti år siden, da jeg stadigvæk boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Hundedagenes slutning, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag den 23. august 2010 slutter de frygtede Hundedage, der startede den 23. juli 2010. Sådant er det hvert eneste år og sådant har det været hvert eneste år stort set lige siden tidernes morgen eller i hvert fald lige siden den gang, hvor menneskerne begyndte at interessere sig for himmellegemernes årlige vandring samt dens betydning for livet på jorden.

Det var de gamle egypter samt romer, der fandt ud af, at Hundedagene skulle ligge i perioden fra og med den 23. juli samt til og med den 23. august. Det skyldes, at stjernen Sirius, der også bliver kaldt for Store Hund, da den er største af stjerne i stjernebilledet Store Hund, i sin årlige vandring på himlen befinder sig nærmest på solen og dermed mente man, at Sirius tilføjede ekstra varme til denne.

Under alle omstændigheder så er perioden i hvert fald den varmeste tid af året på den nordlige halvkugle, og det har muligvis givet anledning til alle myterne om at mælken bliver sur, kød rådner, hundene bliver bidske og så videre. Selv Homer beskrev Sirius som "et ondt varsel som påfører en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte".

Med Hundedagens slutning slutter altså ikke kun et særlig uheldig tidspunkt af året, men også den varmeste del af året i hvert fald her på den nordlige halvkugle og dermed betyder Hundedagens slutning også, at sommeren er ved at være slut samt at efteråret med den efterfølgende vinter desværre allerede er på vej.