Arkiver

Amerikansk badeand


Oplevelser, Ænder.

Alle de andre gange min Skat og jeg har besøgt Tivoli, har vi også besøgt Illums Bolighus filial i den gamle hyggelige have og derfor gjorde vi et også i dag, for der er simpelhen ingen grund til at ændre på den lille tradition.

Illums Bolighus er butikken, hvor man finder et hav af skønne ting til boligen lige fra køkkengrej til pyntenip samt tøj. Det meste af det ligger i et prisniveau, der er alt for højt til vores pengepung, men sådant er det jo som oftes med design og især mærkevarer, den slags er bare sådant helt generelt alt for dyrt, men man har jo altid lov til at kigge og drømme samt putte tingene på sin ønskeseddel og så ellers bare håb på, at en eller anden forbarmer sig over en.

Ganske lige som alle de andre gange vi har besøgte Illums Bolighus i Tivoli, kom vi også denne gang til at se på deres udvalg af badeænder og lige som da vi besøgte Tivoli i september måned sidste år, hvor jeg fik tre små camouflagefarvet badeænder af min Skat, så syntes han også denne gang, at jeg skulle have en af dem, jeg ikke har i forvejen.

Da der var så mange både sjove og søde at vælge imellem og jeg havde meget svært ved at beslutte mig for, hvilken en af dem det i så fald skulle være, overlod jeg opgaven til min Skat, der så valgt denne lille amerikanske badeand …

2010/08/04/301.jpg

… og set fra den anden side af …

2010/08/04/302.jpg

… den er fra Designroom Gruop nærmere bestemt deres Bud serie med mini ducks, der indeholder en masse meget forskellige badeænder, og det kommer vel næppe bag på nogen af jer, at jeg faktisk godt kunne tænke min nogle flere af deres mange sjove og spændende badeænder ?

Faktisk vil jeg allerhelst havde de små badeænder fra Bud, fordi de ikke fylder så meget og jeg dermed har plads til at give mange flere af dem et nyt kærligt hjem.