Dagsarkiv: mandag, 9. august 2010, 21:00

Den allerførste hverdag …


Hverdagen.

… efter vores tre uger lange sommerferie er så små ved at være brugt helt op og dermed er der "kun" nitten uger samt tre dage tilbage, før vi kan komme til at tage hul på vores kombinerede jule- og nytårsferie. Det er godt nok rigtigt lang tid.

Lige nu er vi begge to igen så trætte, at vi har svært ved at holde os vågne, så lige om lidt går vi i seng. Min Skat har dog lige et par småting, han lige vil klarer via sin computer, før det er sengetid for hans vedkommende og så kan jeg jo lige så godt bruge tiden til at opsummere, hvad jeg i grund har brugt denne mandag til. For så kan det måske være, jeg bedre kan forstå, hvorfor jeg er så træt lige nu.

I morges stod vi op til normaltid og vi nåede begge to alle de der helt almindelige praktisk huslige hverdags opgaver, før min Skat smuttede ud af hoveddøren, så han kunne køre ind til sit arbejde. Derefter tog jeg min morgenmad samt min morgenthe med ind foran min computer, så jeg kunne komme til at skrive et lille morgenindlæg.

Ved 7:00 tiden gik jeg i gang med at finde ud af, hvad det skulle med i dagens første maskinefuld vasketøj, hvorefter jeg satte vaskemaskinen i gang med den, før jeg selv gik i bad. Imens jeg ventede på dagens første maskinefuld vasketøj skulle blive klar til at blive hængt til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, benyttede jeg ventetiden til først at finde ud af, hvad der skulle med i dagens anden samt sidste maskinefuld vasketøj og derefter til via min blog at læse lidt tilbage i min Skats og mit liv.

Da jeg havde hængt dagens første maskinefuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen samt strøget det, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestiv på soveværelsets dør, satte jeg vaskemaskinen i gang med dagens anden maskinefuld vasketøj og derefter gik jeg rundt om containeren med papir, rundt om containeren med glas samt rundt om containeren med pap, før jeg gik over til Aldi på Søndreringevej, så jeg lige kunne komme til at handle lidt ind.

Da jeg kom tilbage, satte jeg lige alle de nyindkøbte varer på plads, før jeg tømte vaskemaskinen samt hængte det nyvaskede tøj til tørre på dels vingetørrestativet og dels det lille tørrestativ ude på altanen samt lige fik strøget det, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestiv på soveværelsets dør. Så satte jeg mig ind foran computeren, så jeg kunne begynde at udvælge billederne til de manglede indlæg i min lille følgeton "Aftens menu …", imens jeg spiste et æble.

Dette var jeg lige blevet færdigt med, da det ringede på vores hoveddør, det var postbudet, der gerne ville aflevere den ventede pakke med efterårs- og vintertøj fra H & M. Jeg fik lige tjekket, at pakken indhold svarede til det, der var blevet bestilt, samt prøvet det af det nyindkøbte tøj, der er til mig selv, før jeg smuttede ud af hoveddøren.

Jeg startede med at gå rundt om containeren med dagrenovation og derefter gik jeg ud til Ro´s Torv, hvor jeg dels fik set butikker samt dels handlet lidt ind, før jeg gik hjemad igen. Jeg nåede at tale i mobiltelefon med min Skats fætter i Esbjerg, imens jeg gik ud til Ro´s Torv, samt at tale i mobiltelefon med Wivi, imens jeg gik hjem fra Ro´s Torv.

Da jeg kom hjem, puttede jeg de nyindkøbte varer på plads og derefter smurte jeg min frokost, som jeg tog med ind foran min computer, så jeg kunne pakke de udvalgte billeder til min lille følgeton "Aftens menu …", imens jeg spiste min frokost. Derefter satte jeg min ind i den ene af vores to sofaer og så gik jeg i gang med at brodere på det lille igangværende projekt, indtil min Skat kom hjem fra arbejdet.

Under normale omstændigheder ville jeg have haft fået en lille halv times tid sammen med det lille igangværende broderi, men min Skat kom næsten en halv times tid senere hjem fra arbejdet end hvad han normalt plejer at gøre det. Fordi der desværre var sket et større færdselsuheld på Holbækmotorvejen, hvilket havde givet en meget lang bilkø, som han desværre var havnet i, men han vil meget heller sidde i en bilkø på grund af et færdselsuheld end at være involveret i selve færdselsuheldet.

Min Skat kunne lige nå at spise noget lynhurtigt frokost, imens jeg pakkede hans rygsæk og da han var kørt til træning, gik jeg i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad samt frokost og derefter strøg jeg de to maskinefulde ( 88 stykker ) tøj, der havde hængt til tørre på dels vingetørrestativet og dels det lille tørrestativ ude på altanen det meste af dagen, så det kunne komme på plads i diverse skabe samt skubber.

Så ringede Poul til mig og da vi havde afsluttet vores samtale, gik jeg i gang med at vande alle vores alt andet end små plantepusser både ude på altanen samt inde i lejligheden samtidigt med jeg lige fik nippet visne blade samt blomster af dem. Derefter satte jeg mig ind ved computer, hvor jeg gik i gang med at skrive nogle af de manglede indlæg i min lille følgeton "Aftens menu …".

Da min Skat kom hjem fra dobbelt træning, gik han i gang med at tilberede vores aftensmad, imens jeg tømte hans rygsæk samt satte vaskemaskinen i gang med at vaske hans træningstøj, derefter dækkede jeg spisebordet, så vi kunne sidde ved det, imens vi spiste aftens menu.

Så fik vi lige i fællesskab ryddet til side, vaske op, tørret af samt stillet på plads efter vores aftensmad og derefter satte vi os i sofaen foran fjernsynet, imens min Skat så et eller andet fra Discovery og jeg begyndte opvindningen af nogle nøgler af det hvide Baby Bear garn, jeg skal bruge til et sengetæppe til vores dobbeltseng. Det skal nok blive både et hyggeligt, men også noget tungt projekt, når jeg en gang kommer i gang med det.

Nu kan jeg hører, at min Skat er ved at lukke sin computer, så vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg også kan komme til at slukke for min computer, så vi begge to kan komme i seng nogenlunde tidligt i aften. Så vi forhåbentlige er bare nogenlunde friske samt veludhvilede, når vi allerede igen i morgen tidligt skal tage hul på en hel ny arbejdsdag.

Godnat og sov godt derude i Blogland.

Aftens menu …


Hverdagen.

… er en delvis genudsendelse fra i forgårs

2010/08/09/201.jpg

… pomfrit, frikadeller ala Peter med blandt andet knust bacon, chili, knust hvidløg samt fint revet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Årets 15. ups !


Hverdagen.

Jeg blev enige med mig selv om, at jeg ville prøve at udfordre min ømme højre ankel samt hæl med en lille gåtur på sådant cirka fire kilometer, så derfor gik jeg den allermest direkte vej til samt fra Ro´s Torv, og bort set fra det tilsyneladende ikke var for meget for hverken min ømme højre ankel eller kæl, ingen af dem har i hvert fald endnu brokket sig over turen, så var det helt vildt dejligt endeligt langt om længe at kunne komme derud uden at havde enten min Skat eller Anne med på slæb.

Når nu jeg endelig langt om længe var kommet ud til Ro´s Torv og jeg ikke skulle skynde mig at handle ind derude, så benyttede jeg mig at lejligheden til at gå lige så roligt rundt derude, imens jeg så på samt besøgte diverse butikker. Jeg nåede blandt andet rundt om Panduro Hobby, hvor jeg skulle købe de helt små lynlåsposer, og der de så havde slutspurt på deres sommerudslag, røg der lige lidt mere ned i min indkøbskurv, det endte med at bliv til …

2010/08/09/101.jpg

2 pose med 50 lynlåsposer ( 4 x 6 centimeter ) … før 19,00 kroner per pose … nu 5,00 kroner per pose
1 pose med 40 lynlåsposer ( 5 x 7 centimeter ) … 19,00 kroner
2 "Life Owl" designark … før 8,00 kroner per ark … nu 2,00 kroner per ark
1 rulle med 9 meter 3 millimeter bredt lysegult satinbånd … før 15,00 kroner … nu 4,00 kroner
1 rulle med 9 meter 6 millimeter bredt lysegult satinbånd … før 19,00 kroner … nu 5,00 kroner
6 små sølvfarvede metal mellemled til øreringe … før 22,00 kroner … nu 6,00 kroner
2 sæt med fire forskellige guldfarvede metal vedhæng til smykker … før 29,00 kroner per sæt … nu 8,00 kroner per sæt
1 pose med 5 grå mobilsnøre … før 17,00 kroner … nu 5,00 kroner

Alt i alt så kom jeg til at solde for 69,00 kroner, men hvis jeg havde købt det hele til normalpris, så var jeg kommet af med 204,00 kroner. Så er det spændende, hvornår jeg kommer i gang med at fremstille noget af det nyindkøbte.

Stadigvæk lettere deprimerende


Hverdagen.

Jeg finder det stadigvæk lettere deprimerende, at vores tre uger lange sommerferie allerede er vel overstået, men jeg finder det endnu mere deprimerende, at det nu er den kolde samt mørke halvdel af året i form af efteråret samt vinteren, vi kan se frem til.

Endnu et lille bevis på, at det er vel at være slut med sommeren er lige ankommet i form af den ventede pakke

2010/08/09/001.jpg

… med efterårs- samt vintertøj fra H & M.

Ugens tilbageblik


Hverdagen, Håndarbejde, Oplevelser.

Vaskemaskinen er i fuld gang med at vaske dagens samt ugens allerførste maskinefuld tøj, der lige om lidt er klar til at blive hængt til tørre på vingetørrestativet ude på altanen. Så imens jeg venter på, jeg kan komme i gang med den lille opgave, benytter jeg lige tiden til at finde ud af, hvad min Skat og jeg i grund foretog os den 9. august henholdsvis i 2009, 2008, 2007 samt 2006.

Den 9. august 2009 var en søndag og jeg startede dagen med at tænke lidt over, hvordan de fleste af vores store hængepartier var opstået. Efter vi havde nydt aftens menu, alle vores planter ude på altanen samt en smuk solnedgang, kunne jeg desværre ikke komme til at putte billederne af det ud på min blog, da vores web-hotel havde nogle tekniske problemer.

Den 9. august 2008 var en lørdag og om formiddagen gik vi en hyggelig lille tur i vores lokalområde, hvor vi blandt andet kom rundt om Panduro Hobby på Københavnsvej, der på det tidspunkt havde ophørt udsalg. Så derfor lod jeg mig friste og det endte med at blive til det års 11. ups !

Den 9. august 2007 var en torsdag og jeg afspadserede hele den uge, og på trods af det havde jeg alligevel langt over 200 timer stående på flex-konto, men det forhindrede mig ikke i at passe mit daglige arbejde, fordi min kollega fra Store Valby flere gange i løbet af uge bragte uløste arbejdsopgaver til mig samtidigt med hun bragte de løste arbejdsopgaver fra mig til mit arbejde. Jeg startede dagen med at nyde en flot solopgang, i løbet af eftermiddagen blev jeg færdigt med et par glade hæklede grydelapper, og lige før sengetid nød min Skat og jeg endnu en flot solnedgang.

Den 9. august 2006 var en onsdag og om aften efter vi begge to var kommet hjem fra vores respektive job samt vi havde overstået både aftensmaden samt den tilhørende opvask, deltog vi i en hyggelig byvandring sammen med Lotte Fang-Borup.

Endnu er mandag den 9. august 2010 ganske ny samt næsten ubrugt, og jeg håber, at jeg næste år, hvis jeg læser tilbage på min blog, kommer til at huske dagen som en virkelig dejlig en af slagsen.

Nu er vaskemaskinen lige blevet færdigt med dagens første maskinefuld tøj, så derfor vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med at hænge det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen.

Hverdag igen


Hverdagen.

Så er det sørme allerede blevet mandag morgen igen og det er for øvrigt vejrmæssigt en meget mild en af slagsen. For lige nu er der plus 15,7 grader udenfor her i Roskilde samt småregn dog med en lille bitte smule opklaring i det fjerne, men ifølge DMI vil det nok forsætte med at regne det meste af morgen samt formiddagen og kun hvis vi er meget heldige, vil vi lige kunne få lov til at hilse på solen lige før, den går ned.

Min Skat er allerede på vej til sit arbejde og jeg sidder allerede foran min computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt morgenthe, imens jeg prøver på at danne mig et lille overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er.

Så jeg kan vist roligt konstatere, at det for alvor er blevet hverdag igen samt at lige så meget vi begge to har haft glædet os til vores tre uger lange sommerferie, lige så hurtigt er den desværre gået.

🙁

Den eneste formildne omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der "kun" er fem hverdage til, det igen er weekend og at vi måske får mulighed for at holde nogle ganske få løse fridage og hvis vi er meget heldige måske en hel uges ferie i løbet af sensommeren eller efteråret. For der er godt nok alt for lang tid til den 24. december 2010, hvor vores juleferie endeligt langt om længe begynder.

Det har virkeligt været en rigtigt god sommerferie, vi har haft i år. Vi har selvfølgelig nået alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre samt større og store hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en hel del tøj dog langt fra alt det, der er blevet brugt, men vi har også nået at bruge masser af tid på "bare" at være kærester.

For vi har blandet nået at gå nogle gode turer i vores lokalområde samt køre en tur til Møn, hvor vi blandt andet hyggede os med at gå rundt i Stege samt besøge Empiregården. Vi har også været på en guidet tur med Sagafjord samt en tur i både Tivoli og Zoologisk Have i København, lige som vi har nået at deltage i tre hyggelige samt yderst informative byvandringer her i Roskilde.

Jeg har virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og aften i løbet af de sidste tre ugers tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: "Jeg elsker dig min Skat !".

Det er jo desværre den slags små ting, man i den travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, der er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

🙂

Nu har jeg lige fået en lille e-mail fra min Skat. Så ved jeg, at han er kommet sikkert frem til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange opgaver. Så må jeg vel også hellere stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg kan komme i gang med nogle af de mange praktiske opgaver, jeg meget gerne både skal og især vil nå i løbet af i dag.