… i den tredje samt allersidste uge af vores tre uger lange sommerferie er så småt ved at være ved vejs ende og dermed er der desværre kun fem dage tilbage af årets sommerferie.
Det meste af morgen og formiddagen brugte min Skat på at rydde op samt sortere lidt mere i nogle af de bunker med papir, vi fremstillede i går, imens jeg forsatte med at finde lidt mere, der godt lige kunne komme med i de efterhåndens femten 15 liters SmartBokse, vi skulle ud til Shurgard med.
Så fandt min Skat ud af, at han havde nogle ting stående i et af underskabene inde i stuen, han ville rydde op samt sortere lidt i, forstået på den måde … at da der er tale om ting, han ikke lige har brug for lige for tiden, kunne de jo godt blive pakket ned i en kasse eller to og så kunne de komme med ud til Shurgard.
Så det endte med, min Skat fik tømt hele det omtalte underskab og jeg fik pakkede tingene ned i to af de store flade papkasser fra posthuset.
Da vi havde spist vores frokost samt aflivet opvasken efter den samt vores morgenmad, fyldte vi bilen op med alt det, der skulle med ud til Shurgard, og derefter kørte vi derud. Lige som i går nåede vi også i dag at flytte lidt rundt på tingene derude, så de kom til at stå lidt bedre og der dermed blev lidt bedre plads i de to rum. Tingene skal jo gerne står sådant, at de dels ikke kommer noget til under deres ophold på Shurgard og så de dels er nemme at få fat på, når vi skal bruge dem.
Da vi kørte fra Shurgard, startede vi med at køre rundt om Silvan for at købe Smartbokse, for de er på tilbud i denne uge til en helt fornuftig pris … tre Smartbokse på 15 liter for 99,95 kroner og to SmartBokse på 31 liter for 119,95 kroner. Vi købte tre små grå, tre små sorte samt to store grå SmartBokse og alle otte SmartBokse er allerede blevet øremærket til at skulle rumme hele min samling af plyssede ænder, der skal pakkes ned, så de ikke tager skade ( læs: bliver godt støvet ), når vi går i gang med den hel store udskiftning af samtlige faldstammer samt lodrette vandrør i vores bebyggelse.
Derefter kørte vi rundt om Fakta i Østervang Centret for at handle lidt ind, hvorefter vi kørte hjem samt satte varerne på plads i fællesskab. Bagefter løb min Skat sin normale tirsdagtur, imens jeg forsatte med at rydde lidt mere op i nogle af bunkerne med papir.
Resten af eftermiddagen og det meste af aften er gået med at forsætte med at rydde op samt sortere i resten af de ting, min Skat tog ud af det før omtalte underskab inde i stuen. Det ser godt nok ikke ud af så meget, men hold der helt op hvor tager sådant noget simpelhen bare monster lang tid.