Igen i dag er vejret overskydet samt blæsende og ifølge DMI får vi endnu en grå samt regnfuld dag. Det er altså ikke lige frem sådant noget vejr, jeg forbinder med sommer og heller ikke med sensommer, for efter min mening er det mere hen af tidligt efterårsvejr. Så var det, jeg blev nysgerrig efter, hvordan vejret var i slutningen af august måned sidste år og derfor læste jeg endnu en gang tilbage i min Skats og mit liv via min blog.
Dermed fandt jeg ud af, at den 25. august sidste år var en tirsdag samt at vejret startede med at være noget flottere end det er her til morgen, men det holdt desværre ikke hele dagen, for det regnede om eftermiddagen. Efter vi havde nydt aftens menu, skrev jeg et lille indlæg om de to flotte samt efterhåndens ret så store voksblomster vi har stående i vores soveværelse.
Den 25. august 2008 var en mandag og dermed startede vi dagen med at tage hul på en hel ny uge, der for øvrigt også var den sidste uge af årets sommer. I løbet af dagen kom jeg til at købe en sofapude med en and. Den står for øvrigt stadigvæk inde i den ene af vores to sofaer og den – puden altså – er imellem det, der skal pakkes ned, før vi går i gang med det helt store "udskiftning af fladstammer og samtlige lodrette vandrør projekt", der meget snart skal finde sted i hele vores bebyggelse.
Den 25. august 2007 var en lørdag og det var for øvrigt også den næstsidste dag i den sidste uge af vores to uger lange sommerferie. Jeg vil nok resten af mit liv kunne huske den sommerferie, dels fordi det var den første af de ind til videre to gang, min Skat og jeg har været ude at rejse sammen og for øvrigt også den allerførste gang i mit liv jeg har været ude at rejse, samt dels fordi det var i løbet af den ferie, det gik op for mig, hvor dårligt jeg trives på min daværende arbejdsplads samt at jeg var ved at komme lidt for langt ned både fysiks samt psykisk på grund af det job.
Vi startede dagen med at pakke bilen samt gør rent i det lejede sommerhus, der havde været vores faste base de sidste tre nætter, så vi kunne aflevere det tilbage med et "pænt tak for lån" til udlejeren. Derefter satte vi kursen mod Roskilde, men vi kom til at holde en længere pause i Randers, hvor vi besøge Randers Regnskov. Min Skat gav mig en stor and, som vi havde meget besvær med på resten af hjemturen, og jeg købte selv en lille and. Begge ænder holder for øvrig stadigvæk sammen, for den lille and sidder på skulderen af den store and, der sidder i den ene af vores to sofaer. Da vi kom hjem, kunne vi blot konstanter, at alt var, som vi havde forventet, det skulle være.
Jeg ved ikke, om det var fordi, min Skat og jeg kom væk fra de normale omgivelse i de fire dag, hvor vi var i det lejde sommerhus i Mou i Nordjylland, men der sket et eller andet inden i mig i løbet af den ferie. For lige pludseligt kunnet jeg simpelhen bare ikke længere overhører alt det, min krop meget længe havde prøvet på at fortælle mig med hensyn til at jeg nok kørte mig selv alt for hårdt samt især at den arbejdsbyrde, der var blevet mig pålagt, reelt set var alt for stor.
Det begyndte med, jeg havde meget svært ved at klare de lange køreturer. Det har ellers aldrig genret mig at køre i bil heller ikke selv om jeg aldrig har haft ønske om selv at komme til at sidde bag rettet, men lige pludseligt var der ikke gået ret mange minutter fra vi havde sat os ind i bilen og til jeg følte mig spæret inde på en næsten klaustrofobisk måde.
Alene tanken om jeg skulle tilbage til min arbejdsplads den efterfølgende mandag gjorde, at jeg havde ondt i hovedet, kvalme samt ondt i maven og jeg kan ikke lige hvor meget jeg så stammer mig an påstå, at jeg glædet mig til at kommer tilbage til alle de mange bunker med uløste arbejdsopgaver, der lå på mit skrivebord, en chef, der hele tiden fortalte mig, at jeg ikke arbejde nok samt at jeg var doven og især kollegaerne, der bakkede cheften op og som under ingen som helst omstændigheder prøvede på at give mig bare så meget som en lille bitte mikroskopisk hjælpnede hånd. Tvært imod måtte jeg stort set dagligt tilsidelægge mine enge arbejdsopgaver, så jeg kunne bruge tiden på at hjælpe flere af mine kollegaer med deres arbejdsopgaver.
Jeg kan desværre også lige så tydeligt huske den måde, hvorpå min kollegaer fuldstændigt nedgjorde mig, fordi jeg tillod mig at synes, at min Skat og jeg havde haft en virkelig pragtfuld ferie i det jyske samt at vi havde haft fået en masse virkelige skønne oplevelser. For vi havde jo kun været en tur til Jylland og det er kun helt små børn eller meget dumme samt simple voksne, der kan synes, at en tur i for eksempel en zoologisk have kan være noget helt specielt samt huskværdig.
Selv om det er ved at være små tre års tid siden, jeg forlod den arbejdsplads, så kan jeg desværre stadigvæk kun alt for godt huske, hvor dårligt jeg trives på den, også selv om jeg prøver på at fortælle mig, at jeg ikke må gøre det.
Den 25. august 2006 var en fredag og da jeg i hvert fald ifølge min kontrakt var ansat til at arbejde 30 timer om ugen ( i virkeligheden nåede jeg op på cirka 40-45-50 timer per uge ), holdt jeg fri fra arbejdet den dag. Jeg kom for øvrigt til at købe en lille ny plys and den fredag og mine før omtalte kollegaer har jo fuldstændigt ret, for jeg må jo være ualmindelige dum samt simpel, når jeg kan glædes over noget så billigt som en lille plys and, der har kostet en rund femmer.
Der er stadigvæk næsten atten timer tilbage af onsdag den 25. august 2010 og jeg håber, at jeg næste år, hvis jeg læser tilbage på min blog, kommer til at huske dagen som en virkelig dejlig en af slagsen.