Så har jeg lige fået sat det allersidste stykke papir fra indeværende regnskabsår på plads i den sidste af de to mapper …

… og dermed er jeg lige blevet helt færdigt med den "lille" hyggelige papir-nusse-opgave, jeg gik i gang med i går, hvilket føles enormt godt.

🙂

Så håber jeg, at der ikke kommer til at gå fem år, før jeg igen får taget mig sammen til at tage alle de papirer, der ikke vedrører det indeværnede regnskabsår, ud af mapperne samt få dem lagt på plads i den relevante af de tolv flade hvide Kassett kasser, der står ovenpå reolerne inde i arbejdsværelset.

At vi befinder os i slutningen af august måned og dermed også sidst på sommeren er der vel næppe nogen, der længere er i tvivl om. For man behøver bare at se op på himlen, der er høj og klar på den der helt specielle efterårsagtige måde.

At sommeren er ved at være slut og efteråret snart begynder betyder også, at mange af vores små bekendte samt venner ude i naturen er begyndet at søge efter et overvintringssted og derfor vil mange af dem i den nærmeste tid søge indedørs, hvis de får mulighed for det.

Sidste år havde vi så ledelse en lille sovende gæst hængende hen over vores hoveddør, hvilket var helt i orden med os, men en lille sovende gæst, der sidder lige så nydeligt som en lille broche på en af mine kjoler …

… er ikke helt i orden med mig. For så kan jeg jo ikke bruge kjolen af frygt for, den lille logerende vågner i utide og jeg kan slet ikke komme til at vaske samt stryge kjolen, så den kan blive hængt væk for vinteren. Så derfor blev den lille størrelse vækket samt pænt fulgt ud at det åbne vindue på vores altan.

Jeg har lige været den sædvandelige morgentur ude på vores altan for at sige: "God morgen" til alle vores alt andet end små plantepusser derude og så opdagede jeg, at de farveløse kastanier fra i forgårs, der godt nok var begyndt at få lige farve i går, her til morgen er blevet næsten helt brune …

… så måske ender det med, de bliver helt brune ?

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Johannes Begravelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legenden var Johannes Døberen, der var kendt for at være en form for åndelig leder, der prædikede samt døbte sine tilhængere i en flod, en slags halvfætter til Jesu, da Johannes Døberens forældre var Elisabeth, der var i familie med Jomfru Maria, samt Zakarias, der var præst.

Johannes døberen har tre helgendage i løbet af et kalenderår, hvoraf den allermest betydningsfulde helt sikkert er hans fødselsdagen den 24. juni, som vi her i Norden fejrer allerede aften først altså Sankt Hans Aften. Tidligere mærkerede man dog også både Johannes Døbernes undfangelsesdag den 24. september samt hans dødsdag den 29. august, der blev regnet for at være særlig uheldig altså noget i retning af fredag den trettende.

Her i Norden kaldte vi tidligere Johannes Begravelsesdag for Hansdag og ifølge de gamle traditioner så er denne dag særlig god til at afhugge alle de såkaldte sideskud på frugttræerne. Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Johannes Begravelsesdag.

… eller rettere den nåede at går næsten helt ned, før jeg nåede at finde mit kamera frem samt komme ud på vores altan, så derfor blev det kun til tre billeder med dagens så absolut allersidste solstråler samt nogle spændende skyer.

Resten af dagens solnedgang over Køgevej klokken henholdsvis lige præcist 20:08 …

… klokken lige præcist 20:16 …

… samt klokken lige præcist 20:24 …

… som jeg nåede at opleve, nyde og fotograferede den fra vores altan.

Med hensyn til den "lille" opgave, jeg gik i gang med i formiddags, så mangler jeg nu kun at sætte de tolv flade hvide Kassett kasser på plads ovenpå reolerne inde i arbejdsværelset samt at sætte papirerne fra indeværende regnskabsår på plads i de to relevante mapper, hvilket jeg nok ikke når før i morgen, så kan jeg strege endnu en opgave på min meget lange liste over praktiske opgaver, jeg meget gerne meget snart vil have aflivet.

… burgerboller …

… der er fyldt med kyllingburger, som er smagt til med peber og salt, samt skiver af en saftig samt sød salatagurk af eget avl og købte cherrytomater, der er pyntet med lidt ketchup …

… nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask, og hvis man lige ser bort fra, at burgerbollerne er fremstillet af hvedemel, så er resten af det faktisk ret så sundt ikke kun for os, men også for det globale miljø.

Af personlige årsager jeg har været inde på før og som jeg derfor ikke ønsker at komme ind på nu og selv om det faktisk burde være lige omvendt, så hader jeg alle former for rod samt uoverskuelighed og jeg elsker alle former for orden samt overskuelighed.

Jeg har to mapper, hvori jeg sætte alle de papirer, der skal passe på, det er så bare lige desværre ved at være fem års tid siden, jeg sidst har fået ryddet op i de to mapper og dermed er det efterhåndens ikke længere muligt at sætte et nyt stykke papir ind i de to mapper. Det kan jo så klares ved, at man bare lægger papirerne allerforrest i mapperne, men så falder papirerne jo ud, når mapperne kommer lidt på højkant, samtidigt med papirerne ikke er sammen med de papirer, de hører sammen med.

Derfor har jeg lige gjort kort proces, så alle papirerne i de to mapper er blevet taget ud af dem og derefter blev de sorteret, før de blev spredt ud over vores spisebord …

… så jeg ved udemærket godt, hvad de næste par tre timer hvis ikke mere af mit liv kommer til at gå med. For nu skal alle de papirer, der ikke tilhører indeværende regnskabsår puttes på plads i den relevante af de tolv flade hvide Kassett kasser, jeg har stående ovenpå reolerne inde i vores arbejdsværelse, og der efter skal alle de papirer, der tilhører indeværende regnskabsår sætte på plads i den relevante af de to mapper, hvorefter de kan komme på plads.