Det er trods alt lørdag og derfor skal hele dagen ikke gå med oprydning og sortering af bilag samt papirer fra de sidste frem afsluttede regnskabs år. Så jeg holdt en pause, imens min Skat så kvalifikationen til Formel 1 løbet i morgen.
Derfor tog jeg resten af det nøgle hvidt ( farve nummer 502017 ) "ID 12/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, jeg har brugt til at hækle en lille kjole med tilhørerende trusser til Nutte, samt en Perl-Inox hæklenål nummer 2,0, hvorefter jeg gik i gang med at designe samt fremstille en lille hat samt et par små sandaler …
… til Nutte, og som det kan ses på dette billede …
… så passer begge dele helt perfekt til hende.
Faktisk har jeg stadigvæk cirka en tredjedel tilbage af det omtalte nøgle bomuldsgarn, hvilket vil sige, at jeg jo kan fremstille en eller anden lille ting mere til Nutte ud af resten af garnnøglet. Så må vi se, hvad jeg finder ud af, det skal være.
Lige nu må jeg nok heller tage mig sammen til ar forsætte med at rydde op i alle de forskellige papirer, der stadigvæk ligger på vores spisebord i stedet for at fremstille tøj eller tilbehør til en lille dukke.