Af personlige årsager jeg har været inde på før og som jeg derfor ikke ønsker at komme ind på nu og selv om det faktisk burde være lige omvendt, så hader jeg alle former for rod samt uoverskuelighed og jeg elsker alle former for orden samt overskuelighed.
Jeg har to mapper, hvori jeg sætte alle de papirer, der skal passe på, det er så bare lige desværre ved at være fem års tid siden, jeg sidst har fået ryddet op i de to mapper og dermed er det efterhåndens ikke længere muligt at sætte et nyt stykke papir ind i de to mapper. Det kan jo så klares ved, at man bare lægger papirerne allerforrest i mapperne, men så falder papirerne jo ud, når mapperne kommer lidt på højkant, samtidigt med papirerne ikke er sammen med de papirer, de hører sammen med.
Derfor har jeg lige gjort kort proces, så alle papirerne i de to mapper er blevet taget ud af dem og derefter blev de sorteret, før de blev spredt ud over vores spisebord …
… så jeg ved udemærket godt, hvad de næste par tre timer hvis ikke mere af mit liv kommer til at gå med. For nu skal alle de papirer, der ikke tilhører indeværende regnskabsår puttes på plads i den relevante af de tolv flade hvide Kassett kasser, jeg har stående ovenpå reolerne inde i vores arbejdsværelse, og der efter skal alle de papirer, der tilhører indeværende regnskabsår sætte på plads i den relevante af de to mapper, hvorefter de kan komme på plads.