… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, krebinetter af hakket kalve- og svinekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.
Aftens menu …
Hverdagen.
… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, krebinetter af hakket kalve- og svinekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.
Så har jeg lige fået sat det allersidste stykke papir fra indeværende regnskabsår på plads i den sidste af de to mapper …
… og dermed er jeg lige blevet helt færdigt med den "lille" hyggelige papir-nusse-opgave, jeg gik i gang med i går, hvilket føles enormt godt.
🙂
Så håber jeg, at der ikke kommer til at gå fem år, før jeg igen får taget mig sammen til at tage alle de papirer, der ikke vedrører det indeværnede regnskabsår, ud af mapperne samt få dem lagt på plads i den relevante af de tolv flade hvide Kassett kasser, der står ovenpå reolerne inde i arbejdsværelset.
At vi befinder os i slutningen af august måned og dermed også sidst på sommeren er der vel næppe nogen, der længere er i tvivl om. For man behøver bare at se op på himlen, der er høj og klar på den der helt specielle efterårsagtige måde.
At sommeren er ved at være slut og efteråret snart begynder betyder også, at mange af vores små bekendte samt venner ude i naturen er begyndet at søge efter et overvintringssted og derfor vil mange af dem i den nærmeste tid søge indedørs, hvis de får mulighed for det.
Sidste år havde vi så ledelse en lille sovende gæst hængende hen over vores hoveddør, hvilket var helt i orden med os, men en lille sovende gæst, der sidder lige så nydeligt som en lille broche på en af mine kjoler …
… er ikke helt i orden med mig. For så kan jeg jo ikke bruge kjolen af frygt for, den lille logerende vågner i utide og jeg kan slet ikke komme til at vaske samt stryge kjolen, så den kan blive hængt væk for vinteren. Så derfor blev den lille størrelse vækket samt pænt fulgt ud at det åbne vindue på vores altan.
Det er jo trods alt søndag og hele dagen skal ikke kun gå med løsningen af diverse praktiske opgaver i vores hjem, så i stedet for at starte dagen med at forsætte med at rydde op samt sortere i alle bilagene samt papirerne fra indeværende regnskabsår, så de, der stadigvæk skal gemmes, kan blive sat på plads i den relevante mappe, tog jeg resten af det nøgle hvidt ( farve nummer 502017 ) "ID 12/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, jeg har brugt til at hækle en lille kjole med tilhørerende trusser samt en lille hat og et par små sandaler til Nutte, en lyserød ( farve nummer 570188 ) og to sorte ( farve nummer 570049 ) tjekkiske rocaillesperler med en diameter på cirka 2,50 millimeter, der er købt hos Panduro Hobby, lidt fyld fra en lille monteringepunde, der er købt hos Stof & Stil, samt en Perl-Inox hæklenål nummer 2,0, hvorefter jeg gik i gang med at fremstille en lille blød kamme nusse lækker kanin …
… der er familie med de små lysegrå kaniner samt i nær familie med de små hvide kaniner, jeg hæklede i løbet af foråret, og som det kan ses på dette billede …
… så var det lige før, Nutte og hendes lille kramme nusse venlige kanin ikke kunne stå stille længe nok til, jeg kunne nå at fotografere dem, før de skulle i gang med at lege sammen.
Nu er der så kun lige knap og nap en fjerdedel tilbage af det omtalte nøgle bomuldsgarn, men så har jeg også fået fem små ting – fire stykker tøj samt et krammedyr – til Nutte for kun 12,95 kroner samt nogle hyggelige timer i selskab med en hæklenål, og det må siges at være billigt, når man tager i betrækning, hvad dukketøj samt dukketilbehør koster, når det skal købes.
Nu må jeg vist nok heller se at komme i gang med alle de mange forskellige former for bilag samt papirer, det stadigvæk ligger på vores spisebord.
Jeg har lige været den sædvandelige morgentur ude på vores altan for at sige: "God morgen" til alle vores alt andet end små plantepusser derude og så opdagede jeg, at de farveløse kastanier fra i forgårs, der godt nok var begyndt at få lige farve i går, her til morgen er blevet næsten helt brune …
… så måske ender det med, de bliver helt brune ?
For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Johannes Begravelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Ifølge legenden var Johannes Døberen, der var kendt for at være en form for åndelig leder, der prædikede samt døbte sine tilhængere i en flod, en slags halvfætter til Jesu, da Johannes Døberens forældre var Elisabeth, der var i familie med Jomfru Maria, samt Zakarias, der var præst.
Johannes døberen har tre helgendage i løbet af et kalenderår, hvoraf den allermest betydningsfulde helt sikkert er hans fødselsdagen den 24. juni, som vi her i Norden fejrer allerede aften først altså Sankt Hans Aften. Tidligere mærkerede man dog også både Johannes Døbernes undfangelsesdag den 24. september samt hans dødsdag den 29. august, der blev regnet for at være særlig uheldig altså noget i retning af fredag den trettende.
Her i Norden kaldte vi tidligere Johannes Begravelsesdag for Hansdag og ifølge de gamle traditioner så er denne dag særlig god til at afhugge alle de såkaldte sideskud på frugttræerne. Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Johannes Begravelsesdag.