Arkiver

I dag slutter sommeren …


Hverdagen.

… i hvert fald ifølge kalenderen og vi kan desværre også allerede på nuværende tidspunkt af året godt mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhåndens er aftaget med 3 timer og 35 minutter. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive langt over 6:00, før vi kan få øje på solens allerførste spæde stråler.

På dette tidspunkt af morgen har min Skat for længst taget hul på dagens opgaver på sit arbejde og jeg har ligeledelse for længst spist min morgenmad samt drukket min morgenthe, imens jeg sad foran min computer, hvor jeg læste lidt med på en stor håndfuld af diverse blogge, jeg dagligt følger med i.

Her til morgen har vi så i hvert fald ifølge kalenderen taget hul på den allersidste dag af dette års sommer, da efteråret officielt stater i morgen den 1. september, og det er der heller ikke lige frem sommervarmt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde kun plus 6,2 grader. Til gengæld kan vi glæde os over, at solen så småt er ved at stå op på en klar blå fuldstændig skyfri himmel og ifølge DMI så er der en pæn stor sandsynlighed for, vejret forbliver tørt hele dagen samt at temperaturen vil nå op omkring de 16 til 19 plus grader i løbet af eftermiddagen, når solen står højst på himlen.

Personlig håber jeg, at vi i stedet for at få et tidligt samt langt efterår kommer til at få en rigtigt dejlig lang sensommer og at dagtemperaturen kommer til at holde sig på den rigtigt side ( læs: den varme side ) af de tyve plus grader mindst en lille månedes tid endnu.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg holder allermest af sommeren og foråret, men at jeg også godt kan finde noget charmerende samt kønt ved både efteråret og vinteren. For det er nu kønt, når bladende på buskene og træerne skifter fra forårets og sommerens kønne grønne nuancer til de gule, orange, røde samt brune af samme slags, og en klar vinterdag med frost, hvor solen skinner fra en klar blå helt skyfri himmel kan også sangens være flot. Begge dele er dog noget, jeg udemærket godt kan undvære et godt stykke tid endnu, for jeg har på nuværende tidspunkt simpelhen bare ikke haft sommer samt fået nok sol og varme nok for i år.