Jeg hader alle former for rod samt uorden og jeg elsker alle former for orden samt overskuelighed. I virkeligheden burde det nok være lige stik modsat, for det rækkehus, jeg voksede op i, var alt andet end rent samt ryddeligt. Det nyttede jo ikke noget, at der blev støvsuget samt tørret støv af stort set hver eneste dag, når der aldrig blev ryddet bare en lille bitte smule op eller smidt noget som helst ud, og det blev der simpelhen bare ikke i mit barndomshjem, for alt simpelhen alt lige fra aviser, reklamer til ugeblade samt tomme dåser, glas samt diverse plastikbakker, der havde været madvarer i, blev gemt og ingen af de tre sidst nævnte ting blev vasket af, før de blev sat til side.
Jeg er godt nok selv det, man vil kalde for en samler, men det er ikke ting som aviser, reklamer og ugeblade eller tomme dåser, glas samt diverse plastikbakker, der har været madvarer i, der bliver gemt hos mig, men derimod mere reelle ting som for eksempel mine ænder, bøger, CDer, garn, hobbyartikler samt stof. Langt hen af vejen er der også altid ordentligt samt både rent og ryddeligt hos min Skat og mig, simpelhen fordi vi begge to har den opfattelse … at man god kan have mange ting på lidt plads, hvis bare hver ting har sin egen plads og den vel og bemærket befinder sig der, når den ikke er i brug.
Desværre er der så bare lige tre små steder i vores hjem, hvor der er et eller andet, der gå galt, og derfor er der altid mere eller mindre kaos samt uorden de pågældende tre steder. Det første sted er skabet i badeværelset, det har dog holdt sig ordentligt lige siden, jeg sidste gang tog kampe op med det. Det andet er de to skabe i entreen, men måske fik jeg også bugt med dem sidste gang, jeg tog kampe op med dem, og så er der skabet under køkkenvasken.
For en lille times tid siden tog jeg så kampen op med det og derfor så tømte jeg hele skabet, hvorefter jeg vaskede det af samt tørret det indvendigt, før jeg begyndte at rydde op samt sortere i alle de mange meget forskellige ting, jeg lige havde taget ud af det, hvorefter jeg puttede tingene på plads i skabet.
Her en lille times tid senere, se skabet sådant ud …
… og dermed er det gået fra at været et stort vildt kaos til at være pinligt orden. Jeg er så udemærket godt klar over, at det desværre nok kun forbliver så pænt i et kort stykke tid, da vi skal have udskiftet alle faldstammer samt samtlige lodrette vandrør i hele vores bebyggelse og derfor skal alle os, der ikke lige her det oprindelige køkken fra begyndelsen af 1960erne, i gang med at rive vores nuværende køkken ned, før håndværkerne kan gå i gang med opgaven, men ind til vi skal i gang med den opgave, vil jeg i hvert fald gør alt, hvad jeg kan, for at skabet under køkkenvasken forbliver ryddeligt.