I virkeligheden har jeg jo selv bedt om at blive pålagt denne opgave … for i tirsdags skrev jeg en lille e-mail til langt de fleste af dem, vi er på julegaver med, og i forbindelse med de efterspurgte ønskeseddel dukkede op i mit mailsystems indbakke, dukkede krævene om en julegaveønskeseddel fra min Skat og mig også op.
Så derfor sidder jeg lige nu og kæmper med at skrive et par tre ønskesedler … altså en liste over de ting vi ønsker os i fællesskab, en liste over de ting min Skat ønsker sig samt en liste over de ting jeg ønsker mig, men hvad ønsker vi os i grunden ?
Langt de fleste af mine ønsker er noget, der ikke kan købes. For det er ting som for eksemel at det må forsætte med at gå alle dem, der står mig følelsesmæssigt nærmest, godt, at de må forblive raske samt rørrige og så videre i den retning, og det er jo ikke lige frem ønsker, der kan opfyldes ved at man købe de pågældende ting i en butik eller selv fremstiller dem.
Så er der de materielle ting tilbage … langt hen af vejen så køber man jo selv den slags ting efterhåndens som man får sparet op til dem eller man finder dem på tilbud samt udsalg. Jeg gør i hvert fald.
I virkeligheden er det jo ret så pudsigt, for selv sidste gang min Skat og jeg var i Tivoli samt vi lige sådant for at være traditionen tro smuttede indenfor hos Illum Bolighus, var der flere ting, vi talte om, at dem kunne vi godt tænke os at få, men lige nu kan jeg simpelhen bare ikke komme i tanke om, hvad det var. Det kan jo så bare skyldes, at vi måske slet ikke er så interesseret i de pågældende ting nu, hvor de er kommet lidt på afstand.
Jeg har godt nok tænkt på det før, men egentligt burde jeg vel oprette en eller anden form for underside til min blog, hvori jeg så samler relevante link til billeder af de specifikke ting, jeg ønsker mig. Måske er det en opgave, jeg snart burde tage mig sammen til at komme i gang med, for så kan det være, at jeg om cirka et års tid, når jeg igen skal til at skrive julegaveønskesedler, at jeg så kan nøjes med at henvise til den omtalte side med alle dens link.