Jeg har lige været den sædvandelige morgentur ude på vores altan for at sige: "God morgen" til alle vores alt andet end små plantepusser derude og så opdagede jeg, at de farveløse kastanier fra i går aftes er ved at blive lidt mere farverige …

… så måske ender det med, de bliver helt brune ?

Efter min Skat og jeg havde nydt vores middagsmad og vi fællesskab havde aflivet den medfølgende opvask, gik vi en tur ud på vores altan for at nyde den begyndende solnedgang samt alle vores alt andet end små plantepusser derude.

Min Skat undrede sig over, hvorfor jeg ikke havde knækket de nedfaldende kastanier, jeg tog med hjem i gå, før jeg lagde dem ned i en lille skål, der står til hygge og pynt ude på vores altan, og jeg fortalte ham, at det skyldes, at jeg har på fornemmelse, at de endnu ikke er modne nok til at blive knækket, men at de måske vil modne og derefter knække af sig selv.

Det korte af det lange er, at min Skat prøvede at knække en af kastanierne, der indeholdte ikke mindre end tre kastanier …

… der godt nok er lidt blege i det, men som min Skat sagde: "Det skyldes nok, de er næsten albinoer".

😉

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, masser af bløde løg, stegt svinelever samt nogle skriver rugbrød.

I virkeligheden har jeg jo selv bedt om at blive pålagt denne opgave … for i tirsdags skrev jeg en lille e-mail til langt de fleste af dem, vi er på julegaver med, og i forbindelse med de efterspurgte ønskeseddel dukkede op i mit mailsystems indbakke, dukkede krævene om en julegaveønskeseddel fra min Skat og mig også op.

Så derfor sidder jeg lige nu og kæmper med at skrive et par tre ønskesedler … altså en liste over de ting vi ønsker os i fællesskab, en liste over de ting min Skat ønsker sig samt en liste over de ting jeg ønsker mig, men hvad ønsker vi os i grunden ?

Langt de fleste af mine ønsker er noget, der ikke kan købes. For det er ting som for eksemel at det må forsætte med at gå alle dem, der står mig følelsesmæssigt nærmest, godt, at de må forblive raske samt rørrige og så videre i den retning, og det er jo ikke lige frem ønsker, der kan opfyldes ved at man købe de pågældende ting i en butik eller selv fremstiller dem.

Så er der de materielle ting tilbage … langt hen af vejen så køber man jo selv den slags ting efterhåndens som man får sparet op til dem eller man finder dem på tilbud samt udsalg. Jeg gør i hvert fald.

I virkeligheden er det jo ret så pudsigt, for selv sidste gang min Skat og jeg var i Tivoli samt vi lige sådant for at være traditionen tro smuttede indenfor hos Illum Bolighus, var der flere ting, vi talte om, at dem kunne vi godt tænke os at få, men lige nu kan jeg simpelhen bare ikke komme i tanke om, hvad det var. Det kan jo så bare skyldes, at vi måske slet ikke er så interesseret i de pågældende ting nu, hvor de er kommet lidt på afstand.

Jeg har godt nok tænkt på det før, men egentligt burde jeg vel oprette en eller anden form for underside til min blog, hvori jeg så samler relevante link til billeder af de specifikke ting, jeg ønsker mig. Måske er det en opgave, jeg snart burde tage mig sammen til at komme i gang med, for så kan det være, at jeg om cirka et års tid, når jeg igen skal til at skrive julegaveønskesedler, at jeg så kan nøjes med at henvise til den omtalte side med alle dens link.

Det er godt nok ved at være længe siden, vi har kunnet nyde aftens solnedgang, fordi det enten har været alt for overskyet til, man har kunnet få øje på solen eller fordi det har regnet, men i aften kunne vi.

Så derfor sørgede jeg for at både opleve, nyde samt fotografere dagens solnedgang over Køgevej både klokken 20:06 …

… altså lige fø, vi gik i gang med at aflive aftens opvask, samt klokken 20:26 …

… altså lige efter vi var blevet færdige med at aflive aftens opvask, når nu det var muligt. Begge billeder er fotograferet fra vores altan.

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, godt krydderede svinekorteleter samt nogle skriver rygbrød.

… nedfaldene kastanier …

… fandt jeg i dag på græsplænen under det store kastanietræ, der står på hjørnet af Køgevej samt Østre Ringvej. Jeg har dog på fornemmelsen, at det nok er alt for tidligt, de er faldet af træet, da de næppe er modne nok, men nu vil jeg putte dem ned i en skål og så bliver det spændende, om de knækker eller ej.

Det var helt underligt, at det ikke regnede, da vi stod op i morges og det er ikke mindre underligt, at solen lige nu skinner fra en høj klar blå samt næsten skyfri sensommer himmel.

Til gængæld er der nok ikke noget underligt i, at jeg ikke kunne dy mig og at jeg derfor sørgede for at nye samt fotografere dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 5:50 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:20 …

… klokken cirka 6:30 …

… samt klokken cirka 6:40 …

… fra det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en lidt halv kølig fornøjelse, fordi temperaturen udenfor lige nu kun er plus 9,1 grader her i Roskilde samtidigt med det stadigvæk blæser kraftig. Det er dog lige som om, vinden er ved at aftage.