Efter min Skat og jeg havde nydt vores middagsmad og vi fællesskab havde aflivet den medfølgende opvask, gik vi en tur ud på vores altan for at nyde den begyndende solnedgang samt alle vores alt andet end små plantepusser derude.

Min Skat undrede sig over, hvorfor jeg ikke havde knækket de nedfaldende kastanier, jeg tog med hjem i gå, før jeg lagde dem ned i en lille skål, der står til hygge og pynt ude på vores altan, og jeg fortalte ham, at det skyldes, at jeg har på fornemmelse, at de endnu ikke er modne nok til at blive knækket, men at de måske vil modne og derefter knække af sig selv.

Det korte af det lange er, at min Skat prøvede at knække en af kastanierne, der indeholdte ikke mindre end tre kastanier …

… der godt nok er lidt blege i det, men som min Skat sagde: "Det skyldes nok, de er næsten albinoer".

😉

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, masser af bløde løg, stegt svinelever samt nogle skriver rugbrød.

I virkeligheden har jeg jo selv bedt om at blive pålagt denne opgave … for i tirsdags skrev jeg en lille e-mail til langt de fleste af dem, vi er på julegaver med, og i forbindelse med de efterspurgte ønskeseddel dukkede op i mit mailsystems indbakke, dukkede krævene om en julegaveønskeseddel fra min Skat og mig også op.

Så derfor sidder jeg lige nu og kæmper med at skrive et par tre ønskesedler … altså en liste over de ting vi ønsker os i fællesskab, en liste over de ting min Skat ønsker sig samt en liste over de ting jeg ønsker mig, men hvad ønsker vi os i grunden ?

Langt de fleste af mine ønsker er noget, der ikke kan købes. For det er ting som for eksemel at det må forsætte med at gå alle dem, der står mig følelsesmæssigt nærmest, godt, at de må forblive raske samt rørrige og så videre i den retning, og det er jo ikke lige frem ønsker, der kan opfyldes ved at man købe de pågældende ting i en butik eller selv fremstiller dem.

Så er der de materielle ting tilbage … langt hen af vejen så køber man jo selv den slags ting efterhåndens som man får sparet op til dem eller man finder dem på tilbud samt udsalg. Jeg gør i hvert fald.

I virkeligheden er det jo ret så pudsigt, for selv sidste gang min Skat og jeg var i Tivoli samt vi lige sådant for at være traditionen tro smuttede indenfor hos Illum Bolighus, var der flere ting, vi talte om, at dem kunne vi godt tænke os at få, men lige nu kan jeg simpelhen bare ikke komme i tanke om, hvad det var. Det kan jo så bare skyldes, at vi måske slet ikke er så interesseret i de pågældende ting nu, hvor de er kommet lidt på afstand.

Jeg har godt nok tænkt på det før, men egentligt burde jeg vel oprette en eller anden form for underside til min blog, hvori jeg så samler relevante link til billeder af de specifikke ting, jeg ønsker mig. Måske er det en opgave, jeg snart burde tage mig sammen til at komme i gang med, for så kan det være, at jeg om cirka et års tid, når jeg igen skal til at skrive julegaveønskesedler, at jeg så kan nøjes med at henvise til den omtalte side med alle dens link.