… pomfrit, pangasius fileter med citron krydret panering samt nogle skriver rugbrød.

I lørdags måtte min Skat og jeg sige: "Det endelige farvel" til vores syv resterende pyntegræskarplanter og i søndags måtte vi sige det samme til de tre agurkeplanter, den californisk valmue, ranunklerne samt ærteplanterne.

Nu er der som reglen ikke noget, der er dårligt for noget, uden det også er godt for noget andet, og i dette tilfælde så i og med vi har fået halveret bestanden af plantepusser ude på altanen, så er der blevet bedre plads til de planterne, vi stadigvæk har derude.

Da jeg så lige har fundet ud af, at det er frygteligt længe siden, jeg sidst har været en tur ude på vores altan for at fotografere vores alt andet end små plantepusser, så har jeg lige gjort det.

Faktisk har jeg slet ikke været særlige flittig med hendyn til at fotografere vores alt andet end små plantepusser ude på altanen i år og det er på en måde ærgerligt, for det kunne havde haft været sjovt sådant at kunne se tilbage på deres vækst.

Der er blevet så underligt bart og tomt ude på altanen, for der, hvor vi før havde planter stående i fire rækker, er der nu kun to rækker tilbage …

Den ene af vores to røde solsikker er blevet frygtelig høj …

… og indtil videre har den glædet os med fire store blomster …

… hvor af den ene allerede har mistet alle sine blade. Den anden af vores to røde solsikker er ikke blevet bare tilnærmelsesvis så høj …

… til gengæld har den delt sig, så den har to stammer og i toppen af den ene af dem sidder den flottest dybrøde blomst …

De tre mindste af vores ni tomatplanter holder den ene af vores to japanske blomsterblandinger, kornblomsterne samt peberfrugtplanterne med selskab. De tre mellemstore af vores ni tomatplanter …

… holder brudeslørerne samt den ene af vores to lupiner med selskab og de tre størsete af vores ni tomatplanter …

… holder vores tagetes samt nogle af jordbærplanterne med selskab.

Prøv lige at se, hvor tæt tomaterne sidder på nogle af planterne …

Resten af vores jordbærplanter holder lykkekløveren, den anden af vores to lupin samt den anden af vores to japanske blomsterblandinger med selskab …

Det er ikke kun tomater, men også peberfrugter af eget avl vi kan glæde os til …

… og selv om de måske ikke er så store …

… så er det der meget sjovt, at vi har haft held med at avle peberfrugter på altanen i år.

Så er der lige den halv dårlige samvittighed … for jeg havde sat mig for, at jeg i løbet af denne uge ville nå at vaske alle de tømte urtepotter og urtepotteskjulere …

… samt alle de plantepinde …

… der ikke længere er i brug, så det alt sammen kunne kom ned i vores kælderrum, og det har jeg desværre ikke nået, men i stedet for at ærgrer mig over det, vil jeg meget heller glæde mig over alt det andet, jeg har nået i stedet for.

…enda alt for længe siden, at vi har kunnet opleve en flot solopgang med tilhørende himmel, men i morges kunne vi. Så derfor kommer der her en lille billedserie af dagens flotte morgenhimmel over Astersvej klokken cirka 5:35 …

… klokken cirka 5:40 …

… klokken cirka 5:45 …

… klokken cirka 5:50 …

… klokken cirka 5:55 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:05 …

… klokken cirka 6:10 …

… hvor en lille flok fugle fløj i formation her over området, samt klokken cirka 6:15 …

… hvor solen stort set var stået helt op.

Alle billederne er fotograferet via det åbne vindue i vores badeværelse og lige nu er der plus 11,6 grader udenfor her i Roskilde og luftfugtigheden er på 99%.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bernhards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Bernhards dag og dagen er officiel mindedag for Bernard af Clairvaux, der blev født i år 1090 og som døde i år 1153. Han anset for at være cistercienser-munkeordens altså de såkaldte hvidebrødres samt søstres fædre og i middelalderen var der flere cistercienserkloster i Danmark.

Det specielle kendeten ved cistercienser-munkeordens klostrene var, at munkene var opdelt i to grupper, der blev holdt skrap adskilt selv om de boede under det samme tag. For de rige belæste brødre blev holdt for sig selv og de fattige arbejdsbrødre blev holdt for sig selv.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så blæser Bernhard hårdt.