Dagsarkiv: torsdag, 5. maj 2011, 21:00

Det var den dag …


Hverdagen.

… eller rettere det var næsten den dag, for selv om min Skat og jeg er ved at gøre klar til at gå i seng, er der jo stadigvæk næsten tre timer til midnat samt til at det næste døgn starter.

Solen er for længst gået ned og jeg nåede lige at fotografere et rimeligt godt billede af aftens lettere sløret solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 20:33 …

2011/05/05/301.jpg

… efter jeg havde vandet samt båret alle vores små plantepusser fra deres faste dagpladser på hylderne ude på altanen til deres næsten lige så faste nattepladser på gulvet, sofabordet samt spisebordet inde i stuen, før jeg lukkede døren ud til altanen.

En kilometer


Hverdagen.

Efter næsten halvanden års pause, hvilket skyldes min svage højre ankel samt ømme højre hæl, for jeg har ikke været ud at løbe siden den tur, hvor jeg blev løbeskadet, men da jeg savner mine tre små ugentlige løbeture og da løb jo giver en helt anden form for motion samt styrker kroppen på en helt anden måde end de daglige gårture, genoptog jeg løbet i starten af april måned i år.

Efter så lang en pause var jeg nødt til endnu en gang at starte helt forfra og så lige så stille samt roligt forøge distancen lidt af gange. Den allerførste løbetur i denne omgang var derfor på kun tre minutter og så har jeg forøget med et minuts løb en gang om ugen altså hver tredje gang. Så i dag løb jeg for allerførste gang i denne omgang i otte minutter, hvilket svarer til, at jeg i dag for allerførste gang i dette forsøg på at få en god løbevane, har løbet nogle ganske få meter over en kilometer.

Der er stadigvæk uendelig lang vej fra en kilometer til de distancer, min Skat løber, men jeg har ingen som helst former for ambitioner om at kunne komme til at løbe halve eller hele mataratoner, derimod er mit mål at kunne løbe fem kilometer tre gange om uge og selv om jeg så stadigvæk er cirka 80% fra dette mål, så er jeg dog trods alt kommet det 20% nærmere.

End videre skal jeg jo også huske at tage i betrækning, at sidste gang jeg besøgte min fysioterapeut, sagde han til mig, at jeg skal regne med, at der går mindst et års tid, før jeg bliver i stand til at prøve på at løbe i bare et halvt minuts tid samt at jeg for lidt over et års tid siden ikke en gang kunne gå et par kilometer, før både min svage højre ankel samt ømme højre hæl brokede sig mere end højlydt og løb belaste dog trods alt begge dele betydeligt mere end gang.

Venter og venter og venter og … – Del 3


Hverdagen.

Så tror jeg, at vi efter fem års tid forhåbentligt endeligt langt om længer er nået til det sidste kapitel i følgetonen om vores utætte lukkede altan …

Oprindeligt var aftalen, at håndværkerne, der skal fuge alle vores altans utætheder, skulle komme i går efter klokken 12:00, hvilket han så bare ikke nåede, da alle de øvrige opgaver, han skulle nå i går, havde taget betydeligt længere tid end først beregnet.

Aftalen blev så ændret til i dag imellem klokken 9:00 samt 12:00 og klokken lidt i 11:00 gik håndværkeren i gang med at fuge samtlige af vores altans utætheder, hvilket tog ham lidt over i halv times tid.

Vores lukkede altan vil aldrig nogenside blive helt tæt og det kan man heller ikke forvente, at en lukket altan skal være, men hånværkeren har lovet mig, at det fremover vil regne samt sne yderste begrænset ind på vores altan, så det håber vi selvfølgeligt på, kommer til at passe.

Spændende


Hverdagen.

Morgen byd på en spændende kamp imellem de store mørke regnfulde skyer samt den opstående sol om hvem af dem, der skal herske over himmelen i dag, og det til se ud til, at det blev solen, der vandt.

🙂

Dagens spænde solopgang over Astersvej klokken lige præcist 5:48 …

2011/05/05/101.jpg

… klokken lige præcist 5:53 …

2011/05/05/102.jpg

… klokken lige præcist 5:57 …

2011/05/05/103.jpg

… og klokken lige præcist 6:03 …

2011/05/05/104.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det åben vindue i vores badeværelse.

Trængsel – Del 2


Hverdagen.

Var der ikke også et eller andet med, at jeg for cirka fire ugers tid siden, lovede mig selv, at jeg i år vil være meget bedre til at fotografere alle årets plantepusser, sådant at jeg rigtigt kan følge med i deres udvikling samt vækst, end jeg var det sidste år ?

Så vidt jeg husker det, så har jeg også været inde på, at jeg er meget bedre til at holde det, jeg lover andre, end jeg er til at holde det, jeg lover mig selv, og derfor kommer det heller ikke helt bag på mig, at der er gået en hel uge siden jeg sidste gang beundrede alle vores små plantepusser via mit kamera og de er der godt nok også vokset en hel del siden da.

Så derfor har jeg lige fotograferede alle vores små plantepusser, der jo stadigvæk overnatter indendørs, fordi risikoen for nattefrost endnu ikke er overstået for denne gang og fordi de jo meget nødigt skulle tage skade på grund af nattekulden, så derfor stå de lige nu på spisebordet …

2011/05/05/001.jpg

… på gulvet foran spisebordet …

2011/05/05/002.jpg

… på gulvet imellem spisebordet og altandørene …

2011/05/05/003.jpg

… på sofabordet …

2011/05/05/004.jpg

… på gulvet foran sofabordet …

2011/05/05/005.jpg

… samt på køkkenbordet og jeg kan vist roligt tillade mig at skrive, at der er letter trængsel alle de nævnte steder, men lige så snart håndværkeren, der skal tætne alle vores altans mange utætheder, har løst opgaven og solen har fået lunet luften ude på altanen en hel del mere op, så komme alle de små plantepusser altså også ud på altanen, for de står meget bedre derud i hvert fald i dagtimerne.

De lyse nætter begynder


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om De lyse nætter begynder, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Om sommeren står Solen meget tidligt op samtidigt med den går meget sent ned, hvilket betyder, at den lyse del af døgnet er meget længere end den mørke del af døgnet og selv om nætterne bliver det aldrig helt rigtigt mørkt og derfor kaldes fænomenet for de lyse nætter.

Fænomenet med de lyse nætter skyldes, at Solen i den cirka tre måneder lange periode efter den er gået ned aldrig når at synke længere ned under horisonten, end at den stadigvæk kan nå at oplyse himlen, da Jordens akse, der går igennem polerne, på denne tid af år hælder mod Solen.

Definitionen på de lyse nætter er meget kort skrevet … den periode hvert år, hvor Solen er mindre end 18 grader under horisonten, fra den går ned, til den står op og ved midsommer umiddelbart før Sankt Hans er Solen kun cirka 11 grader under horisonten midt på natten.

Jo længere mod nord man befinder sig i sommerhalvåret, jo længere kan man nyde fænomenet med de lyse nætter og ved Polarcirklen kommer Solen aldrig under horisonten og man kan derfor oplever midnatssol.

Der finder for øvrigt tre former for tusmørke og det er henholdsvis …

Borgerlig tusmørke … det vil sige det tidsrum, fra solen går ned, til den er 6 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor langt de fleste former for udendørs aktiviteter som reglen kan foregå uden brug af kunstig lys, og både horisontlinien samt alle genstande på jorden tydeligt kan ses.

Nautisk tusmørke … det vil sige det tidsrum, hvor solen er fra 6 til 12 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor man kan se omridset af alle genstande på jorden, hvorimod horisonten, der hedder kimingen, hvis man befinder sig til søs, er meget vanskelig at skelne.

Astronomisk tusmørke … det vil sige det tidsrum, hvor solen er fra 12 til 18 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor man kan se et mere eller mindre kraftigt genskær af Solens lys på himlen.

Det vil altså sige, at de lyse nætter den periode, hvor det er astronomisk tusmørke hele natten.

Den gyldne samt brugbare tommelfingerregl for de lyse nætter i Danmark hedder … at de starter den 5. maj samt at de slutter den 8. august, men det kan dog variere lidt alt efter, hvor i landet eller rettere på hvilken breddegrad man befinder sig.