Arkiver

For allerførste gang i år …


Hverdagen.

… vil min Skat cykle til og fra sit arbejde i dag, hvilket vil sige, at han både starter samt afslutte denne arbejdsdag med en "lille" trilletur på cirka 35 kilometer.

Jeg friste næsten til at skrive, at det ikke lige frem kom bag på hverken min Skat eller jeg, at vejrguderne så selvfølgelig har valgt at skrue så langt ned for varmen udenfor her til morgen, at der lige nu er minus 1,5 grader her i Roskilde, så min Skat har taget lidt mere tøj på …

2011/05/04/001.jpg

… end hvad han normalt har, når han cykler. Der til kommer, at han ud over dagens madpakke også skal have både skiftetøj, da han jo ikke kan have sit cykeltøj på hele arbejdsdagen, sæbe, shampo, håndklæde, deodorant samt barbergrej med, så foruden cyklen …

2011/05/04/002.jpg

… skulle han også have en stor rygsæk med ned ad trappen …

2011/05/04/003.jpg

… i første omgang skulle min Skat dog ikke længere end til vores garage, for vores lille bil er igen blevet feberramt, da dens klimaanlæg stod af påskelørdag eller rettere det var påskelørdag, vi fandt ud af, at det er stået af, for det har jo ikke været i brug hele efteråret samt hele vinteren.

Da det er under ti måneder siden, bilens klimaanlæg blev repareret, mener vi, at det nok har en utæthed, så derfor starter min Skat dagen med at køre til vores faste værksted for at aflevere bilen, før han så cykler til sit arbejde og i eftermiddag cykler han så til værkstedet for at hente vores bil, før han køre hjem.

Jeg er lidt spændt på, hvor øm min Skat er i sin bagdel, ben med mere efter dagens to cykelturer, for det ender jo med at blive til næsten firs kilometer i dag og den længst tur, han indtil videre har cyklet i år, er "kun" på tredve kilometer.