… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, masser af bløde løg, kogte skozonerødder, mørbradbøffer samt nogle skriver rugbrød.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse, for det er jo trods alt weekend, så derfor har han lige bagt en omgang gammeldags kanelsnegle …

… der blev 31 ud af dejen og en tredjedel af dem blev dekoreret med kakaoglasur, en tredjedel af dem blev dekoreret med romglasur og resten blev snydt for glasur. Som det kan ses på det overfor viste billede, så har vi allerede smagt "lidt" på dem.

Godt nok er både den første så vel som den anden blomst den lille kaktus …

… der står på den høje hvide kommode op ad væggen til venstre for vinduet i vores soveværelse, allerede visnet helt ned, men dermed er den lille stikkende plante altså ikke færdige med at blomster, for her til morgen har den sørme ladet to af dens knopper folde sig helt ud …

… i alt deres pragt og der altså ikke noget så kønt som en kaktus med friske blomster.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om første maj, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den første maj og ud over at være den allerførste dag i den sidste af de tre forårsmåneder, er den også blevet udnævnt til at være arbejderbevægelsens internationale demonstrations- samt kampdag.

I det gamle bondesamfund var den 1. maj ligesom den 1. november visse steder flyttedag eller fardag, da far i dette sammenhæng betyder at rejse. Det vil sige, at den var den ene af de to dage om året, hvor tydende havde mulighed for at skifte plads.

De australske arbejdere brugte datoen den 1. maj, da de 1856 opnåede arbejdsdage på kun otte timer og i 1880erne blev det ligeledelse den 1. maj, der blev valgt som de amerikanske arbejders kampdag for også at opnå en arbejdsdag på kun otte timer.

I 1889 afholdtes der to internationale arbejderkongresser i Paris og under disse vedtog man, efter forslag fra de amerikanske deltager, at den 1. maj fremover skulle bruges til international kampdag for arbejdsdage på kun otte timer.

Lige siden den 1. maj 1890 har man over alt i verden fejret arbejdernes internationale kampdag med en blanding af demonstrationer, fest, møder og taler i gader samt parker. I Danmark har det primært været fællesorganisationerne eller de enkelte arbejderpartier, der har stået for arrangementet af 1. maj møder, også længe efter man rent faktisk havde opnået ottetimers arbejdsdage.

I dag fejres den 1. maj nok mest af alt af personer uden nogen reel form for tilknytning til arbejdsmarkedet som for eksempel politikere, der gerne vil høste nogle flere stemmer, elever fra de ældste klasser i folkeskolen samt fra de videregående uddannelsesteder, der gerne vil benytte sig af lejligheden til endnu en druktur, samt ældre mennesker, der bare altid har fejret 1. maj og derfor forsætter de med at gøre det. For i dag er jo langt de fleste reelle arbejdere jo rent faktisk på arbejdet den første maj, men mindre den altså falder på en helligdage eller i en weekend.