Lad venligst være med at spørger mig om, hvad der er blevet af denne ondsag, for jeg ved det simpelhen ikke, men derimod ved jeg, at jeg nu igen har nået at køre mig selv så træt, at jeg har lidt mere end svært ved at holde mig vågen.

Dagens helt enkelte og dog noget så utrolig smukke solnedgang over Køgevej …

… som jeg i et meget kort lille bitte øjeblik som i lige præcist den den tid, det tog mig at fotografere det overfor viste billede, nåede at nyde samtidigt med jeg vandede samt bar alle vores små plantepusser fra deres faste dagpladser på hylderne ude på altanen til deres næsten lige så faste nattepladser på gulvet, sofabordet samt spisebordet inde i stuen.