Arkiver

Sjove viskestykker


Hverdagen.

I dag manglede vi kun en enkelt ting nemlig et frisk landbrød eller majsbrød til min Skat og da den slags kan købes både hos Aldi og Netto, valgte jeg at starte med at gå til Netto på Holbækvej, for kunne jeg ikke få fat på et frisk brød til min Skat der, kunne jeg så måske få fat i et frisk brød til min Skat ved lige at smutte rundt om Aldi på Søndre Ringvej på hjemturen.

Det blev dog ikke nødvendigt for mig at smutte rundt om Aldi, for i dag havde man fået fyldt brødafdelingen godt op med friske varer hos Netto på Holbækvej, så jeg nøjes med at handle ind der, hvor jeg så også lige kom til at "falde" over et tilbud … lydbøger, der var sat ned til en rund tier, så jeg kom lige til at købe fire forskellige, der nok kommer til at glæde Wivi enten i hendes pakkekalender eller i hendes julegave.

Jeg kom også til at solde lidt, for jeg kom til at købe to hold med to hvide viskestykker, der er dekoreret med kulørte psykedeliske fugle …

2011/05/26/401.jpg

… hvert hold kostede en rund tyver, hvilket giver en stykpris på en rund tier og det er godt nok meget mere, end jeg normalt plejer at give for viskestykker, for eksempel så sidste gang jeg købte viskestykker, kostede de en rund tier for seks stykker, men jeg synes, disse viskestykker eller rettere det stof, de er syet af, er så sjovt, at jeg allerede har indtil flere ideer med hensyn til, hvad de kan bruges til.

I Nettos katalog for denne uge havde jeg set, at der også skulle være hvide viskestykke med kulørte psykedeliske katte og det var også dem, jeg allerhelst ville havde haft altså med mindre der havde været nogle med ænder, men de var desværre allerede udsolgte.