Arkiver

En lille størrelse


Hverdagen.

Da min Skat havde sikret sig, at jeg godt selv kunne finde ud af at rense samt indpakke skaderne fra mit lille løbestunt, smuttede han ud af hoveddøren, så han kunne komme ud på sig egen søndagløbetur, men han kom tilbage efter kun nogle få sekunder, hvorefter han fandt sit kamera frem og så smuttede han igen for så at vende tilbage igen efter kun nogle ganske få sekunder.

Dette skyldes, at han havde fået øje på en lille størrelse …

2011/05/15/001.jpg

… der kravlede rundt på trappens gelænder ude i vores opgang og den ville han lige have et par tre gode fotografier af, da han synes, dens rygskjold ligner et våbenskjold, før han ville løbe dagens tur.

Jeg har for øvrigt lige via "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og som blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004, fundet ud af … at det er en almindelig bærtæge …

2011/05/15/002.jpg

… der lige som den grønne bredtæge tilhøre gruppen af bredtæger, der også benævnes som stinktæger, hvilket ikke er særligt godt beskrivende, da langt de fleste former for bredtæger, der lever i Danmark, afgiver et ildelugtendesekret, når de føler sig truet.

2011/05/15/003.jpg

Den almindelige bærtæge suger saft på mange forskellige planter og den træffes især på læbeblomster, kurveblomster, hindbær samt brombær, hvor den ofte efterlader en irriterende smag.