Dagsarkiv: fredag, 13. maj 2011, 19:00

Aftens menu …


Hverdagen.

I aften er desværre en af de slags aftner, hvor ingen af os havde det i sig, der skulle til for at gå i gang med en omgang seriøs madlavning. Så derfor endte aftens menu med at blive en af den slags, der kan gå direkte fra fryseren via en varm ovn samt en næsten lige så varm stegepande og så ind på spisebordet, hvilket så bevirkede, at vi lige fik ryddet op i diverse af fryserens små rester.

min Skat fik …

2011/05/13/001.jpg

… frugtsalat ala Tine, pomfrit, kylletter samt nogle skriver rugbrød og jeg fik …

2011/05/13/002.jpg

… frugtsalat ala Tine, pomfrit, fiskepinde samt nogle skriver rugbrød.

Næsten bestilt


Hverdagen.

I går aftes nåede min Skat og jeg rundt om vores bebyggelses varmemester og vi fik en god snak med ham om valget af vinduet til vores badeværelse. For ifølge ejerforeningens relativer skal alle vinduer og altandøre være fra KPK Døre & Vinduer og vinduet i badeværelset skal kunne åbnes helt og helst indad samt kunne sættes på udluftning ved at blive vippet indad foroven, men den type vinduer fremstiller KPK Døre & Vinduer ikke mere og derfor har vi så valget imellem at købe vinduet til vores badeværelse hos en anden fabrikant eller købe et vindue, der ikke kan det ønskede, fra KPK Døre & Vinduer.

Vores snak med ejendommens varmemester endte med, at vi køber vinduet til vores badeværelse fra KPK Døre & Vinduer også selv om det så ikke kan det ønskede, men til gengæld kommer så alle fire vinduer i vores lejlighed til at kunne det samme og dermed bliver det nemmere fremover end det er nu, hvor vi har fire vinduer, der køre efter tre forskellige principper.

Da jeg alligevel skulle rundt om Karl E i Hersegade for at afgive vores endelige ordre på vinduer og altandøre, kunne jeg jo lige så godt forsætte hen til min Skats tante, der bor i Blågårdsgade, så jeg kunne give hende den pyntegræskarplante samt den cayennepeberplante, jeg havde lovet hende, før de når at blive så store, at de ikke længere kan tranporteres i en plastikpose.

Jeg ringede til min Skats tante, før jeg gik hjemmefra, og jeg lovede hende, at jeg lige ville blive hos hende i et par tre krus thes tid, så det gjorde jeg og måske var det meget godt, for under en halv times tid efter, jeg var nået frem til hende, blev jeg ringet op fra Karl E, fordi der nu er opstået et tvivlspørgsmål om valget af vores nye vinduers og altandøres udvendige farve, så da jeg gik hjemad, var jeg lige rundt om butikken i Hersegade for at få en farveprøve med hjem. Det viste, at den passer perfekt, så på mandag kan jeg så aflevere farveprøven samt forhåbentligt afgive vores endelige ordre på vinduer og altandøre med mindre der altså opstår nye tvivlsspørgsmål.

Fredag den trettende


Hverdagen.

For cirka ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om fredag den trettende, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Fredag den trettende er en dag, der i rigtigt mange kulturers overtro forbindes med uheld.

Da både fredage samt 13-tallet anset for at bringe uheld, må kombinationen af begge dele altså fredag den trettende jo være en ekstra uheld dag og pudsigt nok så falder den trettende i en hvilken som helst af årets tolv måneder oftere på en fredag end på nogen af de andre seks ugedage. For eksempel så i løbet af de sidste fire hundrede år har den trettende været en fredag 688 gange, hvorimod onsdag og søndag kun været den trettende 687 gange også selv om der kun er tale om, at fredag den trettende kun har en enkelt dags overtal.

Blot for at komme med et enkelt eksempel på at kombinationen af fredag og den trettende … så var det fredag den 13. oktober 1307, at utallige tempelherrer altså riddere af den gejstlige Tempelherreorden blev fanget, tortureret samt efterfølgende brændt på bålet og alle deres skatte blev beslaglagt efter ordre fra Kong Philip den fjerde af Frankrig, og efter den har fredag den trettende varslet udheld også i de rettroendes kredse.

Flad


Hverdagen.

Den sidste lille uges tid har med hensyn til fysik aktiviteter været noget mere end heftig samt langt mere heftigere end både min krop og jeg egentligt bryder os om. For jeg må desværre bare endnu en gang konstanter, at selv om det nu er ved at være lidt over tre og et halvt års tid siden, jeg kørte helt ned, så er jeg endnu ikke nået at restituerer mig så meget ovenpå den omgang, at jeg kan klare at køre på i det tempo, jeg kunne klare at køre på i, før jeg kørte ned.

Dertil kommer, at langt de fleste af alle de mange meget forskellige praktiske opgaver, jeg har skulle klare i løbet af den sidste uge tid, har bragt andre lige så forskellige praktisk opgaver med sig, som jeg også gerne lige ville klare, når nu jeg var gået i gang med opgaverne.

Jeg har meget kort skrevet brugt den sidste uges tid til at knogle igennem og så har jeg slet ikke været i nærheden af at være oppe på mit normale tempo, når det gælder at knogle igennem, men på trods af det har det altså været for meget for min krop og mig. Rent faktisk har jeg været så flad hver aften, at jeg ikke har haft overskud til at skrive på min blog og derfor samt af tidsnød er der slet ikke blevet skrevet på den i hele indeværende uge altså ud over det lille bitte indlæg, jeg har nået at skrive hver morgen samtidigt med jeg har nødt min morgenmad samt min morgenthe, og desværre når jeg nok heller ikke er skrive mere end dette lille bitte indlæg i dag.