Sidste år nåede jeg slet ikke bare sådant nogenlunde tilnærmelsesvis at fotografere alle vores alt andet end små plantepusser ude på altanen i det omfang, jeg ellers havde haft lyst til at gøre det, hvilket jeg er ret så ked af, for jeg synes, det er både hyggeligt samt sjovt at kunne følge deres udikling samt vækst. Så i år vil jeg prøve på at fotografere alle vores plantepusser ude på altanen bare mindst en gang om ugen, og da det var i fredags, de blev fotograferet sidste gang, så har jeg lige gjort det igen.
Ud af de 44 tomatfrø, min Skat såede for vores under-underbo forrige søndag, har de 43 af dem udviklet sig til et sødt lille spædt plantepus …
… der er lige på nippet til at danne blad nummer tre.
Langt de fleste af de ti forskellige slags frø, min Skat ligeledelse såede forrige søndag i det andet af vores to minedrivhuse …
… er så småt ved at være store nok til at blive potte over i hver deres lille urtepotte.
Alle de ni lykkekløverløg, der blev plantet forrige søndag, har nu udviklet til et lille spædt plantepus …
… der på det nærmeste vokser sig større og større for hver time, der går.
Med hensyn til de ti jordbærfrø, de tre majs samt de tre ærter …
… min Skat såede i søndag, så er det kun en af ærterne og to af majsene, der er begyndt at kigge frem, til gengæld er en af majsene ved at bore sig ud af sin urtepotte …
… men hvad det er jo heller ikke alle børn, der bliver født med hovedet først og dette lille plantepus vil til synelandende have et solidt fodfeste, før det begynder at give sig op i højden samt lyset.