I en kommentar til mit indlæg i går morges, skrev Fru Møller: "Det MÅ da have handlet om andet og mere end den kode" og hvis jeg skal komme med et godt bud på, hvad det så handlede om, så må det være den gode gamle kendte med … at jo mindre folk kan eller ved, jo mere travlt har de med at omtale samt prale af deres kunne og viden.

For pudsigt nok så er min erfaring den … at jo mere folk kan eller ved, jo mindre travlt har de med at omtale deres egne evner.

Hverken min Skat eller jeg har behov for at omtale eller for den sags skyld at prale med, hvad vi kan og ved, for hvorfor skulle vi dog det ?

At jeg for lidt over tre års tid siden lagde en kopi af min uopfordrede ansøgning i form af et slagsbrev, der er bygget op i overensstemmelse med AIDA-modellen, ud på min blog, var ikke for at fortælle omverden, hvad jeg kan, for mine evne rækker til al held meget længere end det, der blev omtalt i det indlæg, men mere for sjovt. For det kunne jo være, at en måske kommende arbejdsgiver fandt det.

For øvrigt så i de næsten ti år, hvor jeg arbejdede som vikar inden for kontorområdet, mødte jeg flere, der havde lidt mere end almindeligt travlt med at fortælle mig, at når jeg nu ikke har og jeg for øvrigt aldrig nogensinde får et PC-kørekort, da jeg har lige så lidt brug for et PC-kørekort, som jeg har for et almindeligt kørekort, så skulle jeg bare komme til dem, hvis jeg havde brug for hjælp.

Pudsigt nok så var det lige præcist de samme personer, der ikke selv beherskede de allemest brugte genveje som for eksempel Crlta, Crltb, Crltc, Crltv samt Crltz og som heller ikke var i stand til at maurere rundt i et skærmbillede ved hjalp af for eksempel tabulator-tasten.