Imens min Skat trillede årets anden lille bitte tur sammen med sin racercykel, nåede jeg at klare en god håndfuld af diverse helt almindelige praktisk huslige gøremål af den slags, som ingen bemærker, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke når dem.

Da min Skat kom tilbage, gik han i gang med at klare det næste step i forbindelse med fremstillingen af hylder til vores plantepusser ude på altanen og jeg gik en virkelig skøn forårstur igennem vores lille lokale skov over til dammen samt "mine" ænder, og selvfølgelig havde jeg taget mit kamera med, så derfor kommer der her en lille billedserie af det spirende forår i mit lokalområde anno 2011.

🙂

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg kunne fylde dagens lokalavis samt reklamer i containeren til papir, derefter gik jeg langs med bloggen samt videre ad Stamvejen, til jeg nåede til Astersvej, som jeg krydsede, så jeg nåede over til stien …

… der til at starte med har ungdomsboliger på begge sider og senere …

… har skolens samt dens boldbane på den venstre side og et parcelhuskvarter på den højre side.

Jeg forsatte ad stien til dens ende og derfra gik jeg ind i skoven …

… der er et kønt lille grønt åndehul, der er klemt inde imellem Holbækmotorvejen, et kolonihavehusområde, to parcelhuskvarterer samt en skole.

Lige for tiden, hvor træerne endnu ikke er nået at springe ud, er der masser af lys på skovbunden og det nyder både disse søde små gule blomster …

… som jeg desværre ikke kender navnet på, dotereliljer, erantiser, krokusser samt vintergækker …

… virkeligt godt af, for der står små og store grupper af de nævnte blomster langs med stien igennem stort set hele skoven.

Jeg nåede til hovedstiens ende …

… der hvor man har mulighed for enten at dreje til højre eller til ventres. Jeg valgte det første og derfor kom jeg forbi de meget høje træer med alle fuglerederne …

… hvor der allerede er et leben uden lige.

Jeg forsatte ad stien og langs med dens højre side, står disse små træer …

… der allerede er sprunget ud. For godt nok er deres blade endnu ikke særlige store, men lysegrønne det er de og når disse små træer kan finde ud af at springe ud, så kan de store træer vel også meget snart finde ud af at springe ud.

Jeg forsatte ad stien, imens jeg frydede mig over alle de små og store kolonier at både blå, hvide og lilla krokusser …

… der for at kunne suge så meget som over hovedet taget muligt af solskinnet til sig, var så åbne, som den slags blomster nu en gang kan blive.

Jeg gik forbi den første udgang til kolonihavehusområdet og da jeg nærmede mig den første udgang til parcelhuskvarteret …

… glædede jeg mig over disse rækkeboliger til småfugle …

… der er fem på stribe og der er for øvrigt sat en enkelt redekasse op under dem, mon det er det, man kalder for en kælderlejlighed ?

😉

Jeg glædede mig over erantiserne …

… også selv om de er ved at synge på deres allersidste vers for i år, men de er jo de allerførste små bitte forårsbebuder og derfor holder jeg af dem også selv om de ikke er særlige store.

Jeg forsatte ad stien og lige på dette stykke er skoven egentligt ikke særlig bred. Det er for øvrigt Holbækmotorvejen, der gemmen sig bag plankeværet i højre side af billedet …

… men selv om der var masser af trafik på den igen i dag, så kunne jeg stadigvæk godt høre samt glæde mig over de mange kønne triller, de lokale småfugle lige for tiden har så travlt med at fremføre for at hilse foråret og den kommende sommer velkommen.

Så var jeg nået til stiens slutning …

… og derfra forsatte jeg ad den flisebelagte sti …

… der har et parcelhuskvarter på den venstre side og en daginstitution på den højre siden.

Det overfor viste billed er en af dens slags billeder, der er fotograferet i kraftig modlys og som derfor ikke burde havde været blevet særlige godt, men når man så kommer hjem og få det fremkaldt, så har de dårlige betigleser givet et på samme tid både sjovt og spændende udtryk til billedet.

Jeg forsatte ad stien for at komme hen til dammen og på min vej kom jeg forbi denne lille gruppe af birketræer …

… jeg synes, de næsten helt hvide samt nøgne træer er så flotte imod den klare blå himmel.

Inden jeg nåede helt hen til dammen og mine ænder, der var så kun tre stykker, nåede jeg lige at tage et nærbillede af en knop …

… der er i fuld gang med at folde sig helt ud.

Der var en gråand samt to gråandrikker over i dammen i dag og de ville gerne snakke med mig eller rettere de ville gerne spise det brød, jeg havde med til dem. Der var dog for meget brød til kun tre ænder og de to andrikker havde vist nok også mere travlt med at jage hinanden fremfor at spise, men så blev der jo bare det mere brød til anden, der fik lov til at forsyne sig i fred.

Jeg synes, at dammen …

… der egentligt er et regnvandbassin, er sådant et kønt lille åndehul i mit lokalområde og jeg bliver noget så harm, når jeg ser, at den bliver brugt som lodseplads. Det ligner simpelhen ikke noget, at der er nogen, der har smidt en indkøbsvogn ned i den.

Jeg stod stille et kort stykke tid, imens jeg nød synet af dammen samt de tre ænder, der svømmede rundt i den, før jeg forsatte ad stien …

… der har kolonihavehusområdet på den venstre side og et parcelhuskvarter på den højre siden. Jeg valgt at gå ind i kolonihavehusområdet …

… via den anden indgang og her valgte jeg også at prøve på at fotografere et billede …

… med modlys så det batter.

Der er så småt begyndt at være lidt mere liv over i kolonihavehusområdet …

… men det er dog langt fra i alle haverne, der er begyndt at ske noget ud over det, naturen selv sørger for uden hjælp af menneskehænder.

Jeg forsatte igennem kolonihavehusområdet til jeg nåede til stien …

… der har skoven, skolens boldbane samt kirken på den venstre side og et parcelhuskvarter, et plejecenter samt Østervangs Centret på dens højre side. Jeg valgte dog at gå ind i skoven …

… igen, så jeg dermed kunne komme hen til dens hovedsti og derfra til stien ved skolens boldbane, parcelhuskvarteret samt ungdomsboligerne.

🙂

Da jeg kom hjem, gav jeg mig til at gennemse nogle af min små garnrester, for lige for tiden har jeg ikke rigtigt overskudet til at sidde med et lidt større projekt og så er det jo en god grund til at bruge nogle af de helt små garnrester til et eller andet.